En tur med det spanske luksustog er slow travel med forkælelse i togvogne fra 1920’erne, mens galiciske og asturiske landskaber glider forbi. Undervejs er der stop i kulturrige og charmerende byer.
Rejsedeklaration: Spain by Hannes rejse og ophold blev betalt af Den Spanske Stats Turistbureau og RENFE. Organisationerne har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.
Det grønne vintagetog bumler afsted fra Ferrol Station i Galicien, mens cavaen skvulper i glasset. Togets tjenere, der er klædt i blå bukser, hvide skjorter og ternede veste, er samlet med os til en velkomstskål i togets loungevogn.
Vognen er beklædt med træpaneler og lampetter på væggene. De massive træborde, med små bordlamper, er boltet fast, så glassene ikke risikerer at vælte, mens toget slingrer afsted med 50-60 kilometer i timen.
Jeg er tjekket ind på Costa Verde Express, et luksushotel på skinner, hvor jeg skal tilbringe de næste tre dage og to nætter, mens toget sætter kurs mod den asturiske hovedstad Oviedo.
“Costa Verde Express har kørt siden 2020, efter at togvognene fra El Transcantábrico-ruten, der åbnede i 1983, blev moderniserede. Det historiske tog fra 1927 er 224 meter langt. Det har 13 vogne og lokomotiv. Vognene består af lounge, restaurant, sovevogne, køkken og personalevogn”, fortæller togguiden Joanna.
Costa Verde Express kører normalt mellem Santiago de Compostela og Bilbao, og turen varer seks dage. Jeg har dog valgt miniudgaven, som er en perfekt forlænget weekendtur, der foregår fra torsdag til lørdag.
Jeg har førsteklasses udsigt ved mit vinduesbord, hvor bordlampen kun skaber hyggestemning, så jeg kan nyde udsigten, mens mørket langsomt sænker sig og mine spanske medpassagerer hyggesnakker i baggrunden. Toget suser under tunneller, over broer, gennem køkkenhaver, marker med græssende køer og får, langs havet og forbi bjerge.
Galicien og Asturiens kyster er frodige, grønne og meget pittoreske, så jeg nyder, at jeg de tre dage, turen varer, kan indånde det hele i langsomt tempo.
Daglige guidede udflugter med dedikeret personale
Turen begyndte i pilgrimsbyen Santiago de Compostela, hvor vi tjekkede ind på Spaniens ældste hotel, den smukke parador, Hostal de los Reyes Católicos. Her blev vi budt velkomne af togguiderne Joanna Wojcik og Carmen Alonzo Puente, som fulgte med os på hele turen.
Santiago de Compostela er et godt knudepunkt med både højhastighedstogstation og lufthavn. Så det er nemt for alle deltagere at komme dertil, uanset hvor i verden man kommer fra.
Efter indtjekningen fik vi en guidet tur i Santiago de Compostela, som sluttede med en frokost på paradoren. Hver dag er der udflugter med frokost. Vi køres enten i turistbus eller går fra stationen og spiser frokost ude i byerne. Udflugterne vender jeg tilbage til nedenfor i dagsprogrammet.
Efter frokosten kører vi i bus til Ferrol Station, hvorfra toget afgår.
“Toget kører ad en gammel smalsporsjernbane, som minearbejderne i Bilbao engang brugte til at fragte gods, og den jernbane slutter i Ferrol”, fortæller Joanna.
Ved toget står noget af togpersonalet klar til at tage imod os. Der er i alt 42 ansatte med på Costa Verde Express, som har plads til 48 passagerer, og nogle af dem har sørget for, at min bagage er stillet klar til mig i suiten. Da vi kun er 14 passagerer med på min afgang, så er vi bogstaveligt talt mandsopdækket af servicemindede folk.
Gourmetmiddag med lokalt touch
Toget er stoppet i Viveiro, og efter et besøg i byen, er middagen klar til at blive serveret på toget. Toget holder hver aften på en station, hvor der først er udflugt. Derefter serveres middagen, mens toget holder stille.
Tjenerne har skiftet til hvide jakker og sorte bukser. Hver aften får vi serveret en fireretters menu, som skabes af togets kokke, der alle har baggrunde fra Michelin- og gourmet-restauranter. Menuen skifter fra galicisk til asturisk i takt med at toget skifter region, og der er fokus på lokale råvarer og retter.
På turen fik jeg bl.a. masser af friske galiciske fisk og skaldyr som rejer, blæksprutte og torsk samt mørt kalve- og oksekød fra Asturien. Vi fik også serveret galiciske og asturiske oste. Den spanske nordkyst er rig på æbler, så der blev naturligvis også serveret æbledessert en aften. Dertil fik vi virkelig gode lokale vine.
Efter middagen kunne vi nyde en kop kaffe eller en drink og få en sludder med medpassagerne i loungen. Den sidste aften sørgede togpersonalet for drinks og fællesdans og underholdning.
Suite med førsteklasses service og morgenvækning
Det er blevet tid til at trække mig tilbage i min suite. Korridoren i sovevognen er smal, så jeg må kante mig lidt igennem. Da jeg støder på en medpassager, må han gå ind i sin suite, mens jeg passerer. Her er ikke plads til to mennesker på én gang i korridoren.
Suiten består af en lædersofa, et lille bord, klædeskab samt badeværelse med bruser. Jeg har fået en gratis pakke med toiletartikler, badekåbe og tøfler, så jeg kan gøre klar til natten.
Under middagen har personalet sørget for at slå min sofa ud til en 120 cm bred seng. Den fylder nu det meste af suiten, men her er hyggeligt. Trods suiten er moderniseret med bl.a. bad, så er den elegant indrettet i 1920’er-stil, og jeg føler mig som en fin dame fra en svunden tid på weekendtur.
Jeg sover godt og tungt i min seng, mens toget holder stille på stationen. Toget kører ikke om natten, netop for at sikre passagerne en god nattesøvn.
Klokken otte næste morgen bliver jeg vækket af “Campanilla” (morgenklokken). En af togets ansatte går igennem sovevognene med en stor messingklokke, som ringer os op.
Efter et varmt bad er jeg klar til morgenbuffeten, som står parat i spisevognen. Her er alt, hvad en morgensulten mave kan begære. Tortilla (spansk æggekage), skinke, frugt, yoghurt, croissanter, friskbagt brød, oste og lokale pølser. Derudover friskbrygget kaffe, te og friskpressede juicer.
Mens jeg nyder morgenmaden, sætter toget kurs mod næste station, hvor vi står af og er klar til næste dagsudflugt. Og mens vi er på dagsudflugt kører toget videre til næste station, hvor vi bliver samlet op efter udflugten. Sådan fortsætter dagsrytmen på luksustoget til vi når endestationen i Oviedo.
Trods togturen er kort, så er den spækket med spændende oplevelser i nordspanske byer, der ofte går under radaren. Alligevel efterlod togturen mig med en følelse af at have haft masser af tid, og jeg var både udhvilet og afslappet, da jeg steg af toget. Det er en tur, jeg gerne gentager, når jeg igen har brug for lidt ekstra selvforkælelse.
Dagsudflugter på Costa Verde Express
Dag 1: Santiago de Compostela og Viveiro
Et par pilgrimme er nået til endemålet for deres vandring og får et tiltrængt hvil på Santiago de Compostelas hovedplads, Plaza del Obradoiro, hvor vi mødes med guiden Manuel.
I århundreder har pilgrimme sluttet deres rejse på den berømte Jakobsvej i byens katedral med Sankt Jakobs relikvier. Santiagos katedral er over 8000 m² og udvidet flere gange. Derfor er den udført i flere stilarter som romansk, plateresk og neoklassisk. Pladsen omkranses også af biskop-paladset og hotellet. Parador de los Reyes Católicos. Her spiser vi frokost i den smukke kælder efter turen.
Først går vi tur i de smalle gågader omkring katedralen. Her er smukke pladser, masser af caféer og souvenir-shops i Galiciens hovedstad, der huser omkring 95.000 indbyggere, hvoraf en stor del er studerende. Vi besøger også den stille gårdhave i San Martín Pinario-klosteret, som er byens næststørste religiøse monument.
Viveiros gamle bydel og påskefejring
Toget stopper i den galiciske by Viveiro for natten, og inden middagen besøger vi den gamle bydel med den lokale guide Maria. Vi møder hende ved byporten, Carlos den 5, som er en af de få dele, der er tilbage af Viveiros gamle bymur.
Viveiros gamle centrum er fyldt med charmerende gader og pladser og et smukt udstillingsvindue for nordspansk arkitektur. Den kendetegnes på deres træ- og smedejernsgallerier, der tiltrækker solen i det kølige nord.
Viveiros årlige påskeprocession er berømt. Foran kirken San Francisco, et tidligere kloster, står tre skulpturer, der symboliserer de broderskaber, som deltager i påskeprocessionerne.
Dag 2: Playa de las Catedrales, Ribadero og Luarca
Første stop er Playa de las Catedrales (katedralernes strand), et af de mest berømte naturskabte værker på nordkysten.
Stranden ligger 10 km fra byen Ribadeo, og hedder Augas Santas. Den kaldes katedralernes strand, fordi klipperne har formet sig til over 30 meter høje piller, hvælvinger og buer, der ligner spirende kupler. Når man går på stranden, føles det som at være i midterskibet af en katedral.
Da det er højvande den dag, jeg besøger stranden, betyder det desværre, at hvælvingerne ikke er synlige. De kan kun ses ved ebbe. Trods det er stranden et smukt besøg. Jeg mærker virkelig naturens kraft og storhed, ligesom her er betagende udsigter.
Vi fortsætter til den nærliggende by Castropol, hvor vi spiser frokost på restauranten Casa Vincente, mens vi nyder udsigten over floden Eo, som danner naturlig grænse mellem Galicien og Asturien.
Kolonial-byen Ribadeo
Ribadeo ligger ved bredden af Eo-floden, i den galiciske provins Lugo, der grænser op til Asturien. Her er stille på byens største plads, Plaza de España, da vi ankommer om formiddagen. Den åbne plads, med træer og græsplæner, omkranses af farverige herskabelige huse.
Ribadeo er kendt for sine Indianos-huse i kolonial-stil. De stammer fra slutningen af det 19. til begyndelsen af det 20. århundrede. Her vendte en del af byens emigranter (indianos) hjem fra Sydamerika, især Argentina, med rigdom og byggelyst. Ud over at bygge herskabshuse til eget brug, moderniserede de hele byen, udsmykkede facader og bidrog til kulturlivet og bygning af skoler og virksomheder.
Ribadeos lille havn, Puerto de Porcillán), har haft betydning for byen siden romertiden, og den var en af de vigtigste på den cantabriske kyst i 1800-tallet. I dag er her lyst- og fritidsfiskerbåde, og havnen omkranses af flere fiskerestauranter, som mange pilgrimme ynder at lægge vejen forbi.
Den hvide fiskerby Luarca
Toget er kørt fra Ribadeo til Luarca, og vi har tid til en panoramatur rundt i Luarca i bussen inden middagen på toget. Luarca er en hvidkalket fiskerby, som er den hvideste by på hele den asturiske kyst. Byen krydses af floden Negro og er kendt for sine mange broer.
Her er flere fine strande og højdepunktet på vores tur er udsigten over den ovale fiskerihavn og marina. Det er et utroligt smukt syn at kigge ned over de vuggende fiskebåde og lysene fra de mange fiskerestauranter ved udsigtspunktet på toppen af byen, mens mørket sænker sig.
Vi hopper igen på toget, som samler os op i den asturiske kystby Cudillero (som vi dog ikke besøger). Herfra kører vi til endestationen Oviedo, hvor vi har vores sidste overnatning.
Dag 3: Oviedo
Efter morgenmaden slutter vi med en guidet tur i Asturiens hovedstad Oviedo.
“Oviedo har 280.000 indbyggere og har været et vigtigt stop for pilgrimme lang tid før Santiago de Compostela blev berømt”, fortæller Carmen, da vi står foran byens katedral San Salvador.
Pilgrimme har besøgt katedralens vigtige samling relikvier siden 800-tallet. Her er bl.a. Asturiens sejrskors fra slaget ved Covadonga, som startede generobringen. Spaniens ældste pilgrimsrute, Camino Primitivo, går fra Oviedo til Santiago.”
Oviedo er især kendt for sine smukke gader og pladser med farvestrålende huse og hundredvis af skulpturer. Klassiske nordspanske huse med træbalkoner og gallerier blander sig med imponerende palæer i byens gamle centrum. Plaza Trascorrales hører til de smukkeste. Her står en berømt bronzeskulptur af en malkepige med sine æsler, som symbol på dengang kvinder fra landet tog til byen og solgte mælk, omgivet af en farvepalette af bygninger med restauranter.
Da togrejsen sluttede, valgte jeg at overnatte på Soho Boutique i Oviedo, så jeg havde lidt mere tid til at udforske den smukke by, inden jeg fløj hjem dagen efter.
Om turen med Costa Verde Express
- Costa Verde Express er et moderniseret, historisk tog fra 1927, som kører langs Nordspaniens grønne kyst. Den originale (lange) rute fra Santiago de Compostela til Bilbao varer seks dage.
- Miniudgaven tager tre dage med start i Santiago de Compostela og afslutning i Oviedo. Den korte rute køres kun få gange om året – primært i oktober.
- Min rejse på tre dage kostede 4.600 EUR. Hvis man er to personer, koster det 5.200 EUR i fælles suite.
- Prisen inkluderer morgenmad og gourmetmiddage på toget, velkomstdrinks, toiletsager, udflugter med guider samt frokost på restaurant i byerne, man besøger.
Læs mere, find afgange og køb billet på trencostaverdeexpress.com
