I et lille hjørne af det enorme drivhusområde, Mar de Plástico, ved Almería driver Lola sit bæredygtige gartneri med tomater og minipeberfrugter. Både grøntsagerne og Lola er eftertragtede i hele Europa.
Kilometervis af drivhuse passerer forbi vinduerne, mens vi en tidlig morgen kører fra Almería mod det gigantiske drivhusområde, også kaldet Plastikhavet (Mar de Plástico), som ligger 30 kilometer sydvest for byen Almería.
Lola Gómez, der én af Plastikhavets mest kendte grøntsagsavlere, og den første kvindelige, har hentet mig på mit hotel i Almeriá, og nu er vi, morgentrætte, på vej mod hendes gartneri, som ligger midt i drivhusområdet, der ikke blot er de lokales, men hele Europas grøntsagsskuffe. Her dyrkes især tomater, peberfrugter, auberginer, courgetter og meloner.
Jeg er fascineret af området, som jeg har haft lyst til at besøge, lige siden jeg så Netflix-serien, Mar de Plástico, hvor Plastikhavet er location for en mordgåde.
Det enorme drivhusområde er på størrelse med 20.000 fodboldbaner og det eneste menneskeskabte, der kan ses fra rummet.
Jeg er fascineret af området, som jeg har haft lyst til at besøge, lige siden jeg så Netflix-serien, Mar de Plástico, hvor Plastikhavet er location for en mordgåde.
Mens Lola og jeg kører gennem plastiklandskabet, tænker jeg dog, at hele området kan virke som en enorm provokation på den miljøbevidste i denne tid, hvor vi endelig er ved at få øjnene op for, hvor vigtigt det er at passe på vores miljø. Som havde hun læst mine tanker, bryder Lola pludselig tavsheden.
– Alle drivhusene får skiftet plastik hvert tredje år, men det hele bliver genanvendt. Det er der faktisk ikke så mange, der er klar over.
Ideelt område til at avle gode grøntsager
Der er helt stille ved Lolas drivhuse, som ligger i El Ejido med den smukkeste udsigt som bagtæppe, da vi ankommer til hendes lille sted, og hun inviterer mig straks med indenfor i sine drivhuse.
De frodige tomatplanter med smukke røde og grønne tomater hænger tungt over hovedet på Lola, da vi træder ind i det første drivhus, og det grønne og frodige syn står i stærk kontrast til drivhusområdets golde ydre.
– I mit gartneri dyrker jeg små grøntsager, som er forskellige sorter af tomater og minipeberfrugter, fortæller Lola. Hun kan slet ikke lade være med at nippe og nusse om tomaterne, mens hun fortæller.
– Klimaet i området og de beskyttende drivhuse gør, at vores afgrøder bliver af høj kvalitet, ligesom vi kan høste to gange om året. Det er derfor, at koncentrationen af grøntsagsavlere er så stor her i området, siger hun.
Tomatplanterne dyrker jeg i et lavt lag sand, som vi vender et par gange om dagen, for at simulere den vind, der ikke kommer ind i drivhusene.
Forgangskvinde for økologiske grøntsager
Lola overtog gartneriet efter sin far, og hun omdannede det til et økosystem, der har gjort hende til forgangskvinde indenfor bæredygtige drivhuse. I dag får hun hjælp fra sin søn og seks medarbejdere til at dyrke sine økologiske tomater og peberfrugter
– Tomatplanterne dyrker jeg i et lavt lag sand, som vi vender et par gange om dagen, for at simulere den vind, der ikke kommer ind i drivhusene. Planterne tilføres organiske mineraler fra et sprøjtesystem, og de trimmes også dagligt, fortæller hun.
Drypvanding, insekter og genbrug
Drypvanding, insekter og genbrugVi går videre over i drivhusene, hvor Lola dyrker sine babypeberfrugter. Inden vi træder ind i drivhuset, skal vi gennem en passage, der fungere som sluse for, at der kommer så lidt forurening som muligt ind i drivhusene. Her skifter medarbejdere sko, inden de går ind.
Lola viser mig nogle insekter der kravler rundt på planterne og siger:
– Jeg bruger insekter som naturligt middel til at sikre, at planterne ikke bliver angrebet af skadelige insekter, som æder grøntsagerne. Den rigtige blanding af insekter, som jeg køber og sætter ud i planterne, erstatter ethvert behov for kunstige sprøjtemidler. Jeg bruger også feromonfælder til at kontrollere og sikre, at min indsats er optimal.
Også drivhusenes elektroniske vandingssystem har Lola selv udviklet. Hendes grøntsager bliver drypvandene, for at spare på vandet. Når planterne er vandet, bliver det overskydende vand opsamlet i en beholder og genanvendt.
– Mit vandingssystem forhindrer mit gartneri i at blive certificeret som økologisk i EU, fordi man ikke må genanvende vandet. Det forstår jeg simpelthen ikke. Det er jo kun godt for naturen, at vi sparer så meget på vandet som muligt, siger hun med så stor indignation, at jeg er sikker på, at hun ikke er færdig med at forsøge at få sit system godkendt.
Jeg er nok en idealist, for jeg synes, at vi skal passe godt på vores jord. Og hvorfor fylde vores grøntsager og os selv med gift, når økologiske grøntsager smager meget bedre
Bæredygtig pioneer i hele verden
Når grøntsagerne skal høstes foregår det fra nogle primitive jernvogne. Der er både høje, som Lola og hendes medarbejdere kan stå på og nå de øverste grøntsager samt lave med en bunke bløde puder, som de kan sidde på og høste de lavthængende grøntsager.
Lola er blevet så kendt for sit enkle og bæredygtige økosystem til drivhuse, at hun er en eftertragtet kvinde verden over. Hun rejser rundt og holder foredrag om at drive bæredygtigt gartneri, ligesom hun ofte bruges som ekspertrådgiver af andre bæredygtige grøntsagsavlere.
– Jeg er nok en idealist, for jeg synes, at vi skal passe godt på vores jord. Og hvorfor fylde vores grøntsager og os selv med gift, når økologiske grøntsager smager meget bedre, siger hun.
Lola er langt fra på vej til at gå på pension. Alligevel tænker hun meget over fremtiden.
– Jeg håber da, at min søn vil overtage gartneriet, når jeg ikke kan mere. Indtil videre holder han min drøm i live. For min søn er ved at uddanne sig indenfor bæredygtigt landbrug, griner hun.
Tomater der smager af kærlighed
Vi forlader drivhusene og slutter vores møde af i Lolas store hal, hvor hun holder foredrag for skoleklasser og andre grupper. Her serverer hun et udvalg af de forskellige tomatsorter og minipebre, hun dyrker i drivhusene.
Som dansker, der er vant til at spise forholdsvis smagsløse tomater gennem hele vintre, er det en sand fornøjelse at sætte tænderne i Lolas søde, krydrede tomater. De smager himmelsk med et skvæt af den gode, lokale olivenolie, som Lola hælder over.
– Mange af mine tomater og peberfrugter bliver eksporteret til Nordeuropa – også Danmark – så du har muligvis allerede smagt dem, siger hun.
Jeg kan ikke lige svare på, om jeg har smagt Lolas tomater i Danmark, for jeg lægger aldrig mærke til, hvilket firma, tomaterne kommer fra. Men fremover vil jeg holde øje med Clisols logo, når jeg køber små peberfrugter og tomater. For Lolas minigrøntsager smager af mere.
Du kan komme på en guidet tur i Lolas bæredygtige drivhuse. Bestil tid via hjemmesiden.
Clisol, Paraje La Cumbre, Tierras de Almería, El Ejido
