Menu
Spain by Hanne
  • Forside
  • Rejsemål
    • Andalusien
      • Almeria
      • El Gastor
      • Estepona
      • Granada
      • Jerez de la Frontera
      • Málaga
      • Marbella
      • Melegís
      • Nerja
      • Setenil de las Bodegas
      • Sevilla
    • Balearerne
      • Mallorca
        • Alcúdia
        • Valldemossa
        • Binissalem
        • Palma de Mallorca
        • Ses Salines
      • Menorca
        • Ciutadella
        • Mahon
    • Baskerlandet
      • Bilbao
    • Castilla-La Mancha
      • Toledo
    • Castilla y León
      • Navaluenga
    • Catalonien
      • Barcelona
      • Cadaques
      • Figueres
      • Girona
      • Tossa de Mar
    • De Kanariske Øer
      • Tenerife
    • Madrid
    • Valencia
      • Alicante
      • Riola
      • Valencia by
  • Tips til rejsen
  • Kultur & design
  • Mad & Drikke
    • Opskrifter
  • Om
    • Samarbejde
    • Kontakt
    • Privatlivspolitik
Close Menu
Køb fotobøger som souvenir i La Fábricas butik i Madrid
november 14, 2017

La Fábrica: Et sprudlende kunstmekka midt i Madrid

kultur & design, Madrid Shopping

La Fábrica i Madrid er en interessant og yderst produktiv kunstfabrik. Ud over at huse et galleri, et forlag, en velassorteret fotoboghandel, butik og café står La Fábrica Madrid også bag nogle af Spaniens største kunstfestivaler og udstillinger.

I en stille gade i kvarteret Barrio de Las Letras, blot et stenkast fra kunstmuseet Caixa Forum, finder du La Fábrica. Fra gaden er det ikke umiddelbart til at se, at stedet rummer et kunstnerisk kraftcenter af de helt store. I stueplan er der indgang til cafeen samt en butik, hvor du kan finde souvenirs til kunst- og designelskeren som indrammede fotografier, vine, punge, tasker, ure, smykker og ikke mindst fotokunstbøger.

I butikkens udstillingsvindue afslører de klassiske kvalitetsbøger inden for fotokunstgenren, at La Fábrica interesserer sig mere for kunst og fotobøger end de fleste boghandlere. Går du videre ned ad trappen bagerest i butikken til kælderetagen, åbenbarer sig et sandt paradis for kunstelskere – især fotokunst. 

La Fábrica galleri i Madrid

Lille galleri med bemærkelsesværdig kunst

La Fábricas kælderetage består af to lokaler, der er foret med fotokunstbøger. Begynd i det bagerste lokale, der også rummer et lille galleri. Her er løbende udstillinger af bemærkelsesværdige fotokunstnere. La Fábrica har især fokus på at hjælpe de yngste generationer af fotokunstnere med at udvikle sig – både spanske og udenlandske – for uden dem er der ingen store kunstnere i fremtiden. La Fábrica lægger også vægt på, at priserne på værker af de unge fotografer er overkommelige, så man kan nemt blive fristet til at købe et unikt kunstværk. Fotografer som australske Max Pam, amerikanske Roger Ballen og spanierne Max de Esteban og Carlos Alba har bl.a. udstillet. (Hold øje med kalenderen på La Fábricas hjemmeside for kommende udstillinger).

La Fábricas boghandel i Madrid

Forlag med fokus på kvalitetsudgivelser

Fotobøgerne fylder det meste af La Fábricas 400 m² store lokaler. Her er over 1000 titler, som også tæller enkelte om arkitektur, moderne kunst, design og tegneserier.  La Fábrica udgiver over 50 titler om året, flere af dem i samarbejde med internationale forlag. En stor del af titlerne er spanske, men du finder også enkelte titler på engelsk. Da fotografierne jo er det væsentligste i en fotobog, er der masser af fristelser – også for dig, der ikke forstår spansk. Blandt de mange kvalitetsfotobøger finder du titler af mesterfotografer som Sebastião Salgado, Robert Frank, William Eggleston, Nobuyoshi Araki og spanske Isabel Muñoz. Udvalget tæller alt fra små bøger om mindre fotoprojekter til en bogserie om spanske fotografer og store coffee table-bøger, og er du på udkig efter bøger om teknik og historie, så går du heller ikke forgæves på La Fábrica. 

fotobøger er enormt  i La Fábrica Madrid

Gå også på opdagelse i La Fábricas udgivelser af unge kunstnere. Flere af dem har udstillet eller vundet priser og deltaget på festivaler, arrangeret af La Fábrica. Jeg kan anbefale dig at kigge nærmere på For Birds’ Sake af Maria Sturm og Cemre Yesil, The Observation of Trifles af Carlos Alba og ikke mindst Guerreros Urbanos af den urbane fotograf JESOM og den spanske forfatter Arturo Pérez-Reverte.

Hold ogå øje med La Fábaricas eget magasin Matador, som er et populært magasin om kultur og trends.

La Fábrica boghandel Madrid

Jeg vender tilbage til La Fábricas boghandel og galleri igen og igen, og hver gang kan jeg bruge timer på at gå på opdagelse i bøgerne. Derfor er det skønt, at de har været så betænksomme at lave en lille hyggekrog, hvor jeg kan sidde og bladre i bøgerne og i ro og mag beslutte, hvilke bøger, jeg vil købe.
At være rejsende med en kuffert sætter en naturlig begrænsning for, hvad jeg kan slæbe med hjem af tykke fotobøger. Heldigvis har La Fábrica også en online shop, så jeg kan få bøgerne sendt til Danmark. 

Arrangør af store kunstfestivaller og kulturprojekter

La Fábrica har markeret sig som en af de helt store kulturformidlere i Spanien, siden den blev grundlagt i 1995. Fabrikken står bag en række store kulturarrangementer – også uden for lokalerne i Madrid – bl.a. fotofestivaler som PHotoEspaña og OjodePez Photo Meeting Barcelona og litteraturfestivalerne La Noche de los libros og Festival Eñe, ligesom de arrangerer kunstudstillinger i hele verden og uddeler kunstpriser til unge kunstnere ved den årlige Generaciones Caja Madrid. 

La Fábrica arrangerer også workshops og seminarer og fungerer også som idé- og konceptudvikler og konsulent på større kulturprojekter. De har fx været med til at udvikle det hippe kulturcenter Matadero, der har til huse i Madrids gamle kødby. 

Cafeen og restauranten på La Fábrica i Madrid

Hvil benene i den velrenommerede café

Når du er mættet af fotobøger, så fortsæt ind i La Fábricas café ved siden af butikken, hvor du – naturligvis i selskab med lækre fotografier på væggene – kan hvile hovedet og benene over en kop kaffe og en kage eller en frokost. Kaffen er af lige så høj kvalitet som bøgerne i kælderen, og madens rygte så godt, at her ofte er proppet med lokale – og underligt nok få turister – i åbningstiden. Menuen er middelhavsinspireret og enkel og tæller tapas, pasta samt fiske- og kødretter. 

La Fábrica – her finder du program over udstillinger, webshop samt cafeens menukort
Calle de la Alameda 9 (vis på kort)

Åbningstider
Butik og galleri: Mandag til lørdag 11 til 21, søndag 11 til 17
Café: Mandag og tirsdag 9.30 til 19, onsdag og torsdag  9.30 til 01.30, lørdag 10 til 01.30, søndag 10 til 17.

Læs mere om fotofestivalen PhotoESpaña, som La Fabrica arrangerer hvert år.

Lær spansk mens du er på sightseeing i Barcelona Opskrift: Valenciansk paella med kylling og kanin

Læs også

kameleon

Andalusien, kultur & design, Málaga

Málagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse

5 gode spanske film, du kan se på Filmstriben - Smerte og ære - Pedro Almodóvar

kultur & design

5 fede, spanske film, du skal se på Filmstriben

Ikeru vase high fra Fritz Hansen, designet af spanske Jaime Hayon.

kultur & design

Shop online: 12 gaveidéer i spansk design

Hanne Olsen rejsejournalist Spanien

Hanne Olsen

Jeg er journalist med Spanien som speciale. Jeg er særligt interesseret i kunst og kultur, hvilket afspejler sig i de artikler, du finder her på sitet. Jeg leverer også rejseartikler og fotos til en række medier, bl.a. Politiken, Jyllands-Posten, Børsen, Modemagasinet IN og Femina.

Læs mere

 

Nyeste artikler

  • kameleonMálagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse
    januar 16, 2021
  • 5 gode spanske film, du kan se på Filmstriben - Smerte og ære - Pedro Almodóvar5 fede, spanske film, du skal se på Filmstriben
    december 22, 2020
  • Shopping: Inspiration til dig der er vild med spansk gastronomiShop online: Inspiration til dig der er vild med spansk gastronomi
    december 12, 2020
  • Ikeru vase high fra Fritz Hansen, designet af spanske Jaime Hayon.Shop online: 12 gaveidéer i spansk design
    november 26, 2020
  • Fotoprojekter er en gribende indsigt i spaniernes liv under coronanedlukningen. Foto: Susana GironFotoprojekt udforsker spaniernes liv under coronanedlukningen
    oktober 30, 2020

Rejsefællesskab

Facebookgruppe: Rejsetips til Spanien

Vær med i læsernes rejsegruppe på Facebook.

Tags

Bilferie Bæredygtigt Feriehuse Festivaler Film & serier Fincaer Flybilletter Grøn mad Hojtider Hoteller Interrail Interviews Reportager Shopping Spanskundervisning spiseguider Storbyguider Togrejser Vandreture Workshops

Download gratis guide

10 gratis tips til SpanienTilmeld dig inspirationsmailen og lad os holde kontakten. Samtidig får du den gratis guide: 10 tips til Spanien.

Back To Top
Spain by Hanne
Jeg opholder mig, arbejder og bor ofte i Spanien i længere perioder. Her på sitet deler jeg rejsetips til de steder – kendte som ukendte – som jeg holder mest af. Du finder også kultur- og designtrends samt madopskrifter. Og så kan du møde nogle af de lokale.

Indhold

REJSEMÅL

TIPS TIL REJSEN

KULTUR & DESIGN

MAD & DRIKKE

OM

Nyeste artikler

  • kameleonMálagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse
  • 5 gode spanske film, du kan se på Filmstriben - Smerte og ære - Pedro Almodóvar5 fede, spanske film, du skal se på Filmstriben

Dagens populære

  • Málagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse
  • 6 medrivende spanske serier på Netflix 6 medrivende spanske serier på Netflix
  • 5 gode spanske film, du kan se på Filmstriben - Smerte og ære - Pedro Almodóvar 5 fede, spanske film, du skal se på Filmstriben
© Spain by Hanne 2020

Gratis guide: 10 tips til Spanien

Tilmeld dig inspirationsmailen og download den gratis guide med tips, der er værd at vide om spanierne og deres kultur.

Ja tak, send mig guiden
Gratis guide til Spanien
Spain by Hanne bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Jeg går du fra, at det er ok med dig, men du kan fravælge det, hvis du vil. CookieindstillingerDet er fint.
Cookie- og privatlivspolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Nødvendige
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Ikke nødvendige

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.