Menu
Spain by Hanne
  • Forside
  • Rejsemål
    • Andalusien
      • Almeria
      • El Gastor
      • Estepona
      • Granada
      • Jerez de la Frontera
      • Málaga
      • Marbella
      • Melegís
      • Nerja
      • Setenil de las Bodegas
      • Sevilla
    • Balearerne
      • Mallorca
        • Alcúdia
        • Valldemossa
        • Binissalem
        • Palma de Mallorca
        • Ses Salines
      • Menorca
        • Ciutadella
        • Mahon
    • Baskerlandet
      • Bilbao
    • Castilla-La Mancha
      • Toledo
    • Castilla y León
      • Navaluenga
    • Catalonien
      • Barcelona
      • Cadaques
      • Figueres
      • Girona
      • Tossa de Mar
    • De Kanariske Øer
      • Tenerife
    • Madrid
    • Valencia
      • Alicante
      • Riola
      • Valencia by
  • Tips til rejsen
  • Kultur & design
  • Mad & Drikke
    • Opskrifter
  • Om
    • Samarbejde
    • Kontakt
    • Privatlivspolitik
Close Menu
Endagstur til Toledo
september 10, 2017

Endagstur til Toledo: Gå på opdagelse i multikulturelle kulturskatte i Spaniens tidligere hovedstad

Castilla-La Mancha, Toledo

Toledo ligger smukt på en klippetop, omgivet af Tejo-floden, og er kendt som byen for de tre kulturer og kunstneren El Grecos hjemby. I den gamle bydel kan du gå gennem de gader, som kristne, muslimer og jøder har delt i århundreder, se historisk arkitektur og ikke mindst El Grecos hovedværk.

Kristne kirker, muslimske moskeer og jødiske synagoger ligger side om side bag den gamle bymur og de velbevarede byporte i de krogede gader i Castilla-La Mancha-regionens hovedstad Toldeo. Byens gamle centrum er et stort museum af tusinder af års historie, og Toledo står også opført på UNESCOs verdensarvsliste. I byen kan du især se fine eksempler på mudéjar-arkitektur. Mudéjar betyder “dem der blev tilbage”, og henviser til de muslimer, der blev i Spanien efter reconquista og en betegnelse, som levede videre i arkitekturen i Spanien. Det ses bl.a. i arabisk dekorationskunst som keramiske fliser, pseudokalligrafi samt de karakteristiske buer.

Toledos bykerne er en af Spaniens ældste og mest velbevarede, og byen var landets hovedstad fra 569 og indtil mauerne indtog byen i 712. Mest kendt er Toledo dog for at have været åndeligt og intellektuelt centrum i det 12. og 13. århundrede, hvor tre kulturer levede fredeligt sammen, og byen åbnede den berømte oversætterskole Escuela de Traductores. Byens status svækkedes dog, da Madrid blev hovedstad i 1561. 
I dag er Toledo, ud over sine historiske monumenter og charmerende smalle gader, også kendt for kunstneren El Grecos malerier, dens håndværksproduktion af stålsværd, gode mad og ikke mindst produktion af marcipan.

Toledo ligger blot en halv times togtur (70 km) fra Madrid, og den er oplagt til en kulturel dagsudflugt, hvis du holder ferie i hovedstaden. Her får du tips til en dag i den fascinerende by.

Endagstur til Toledo - Toledo Station

Kl. 9 Rundtur på Toledos station

Hvis du ankommer med tog, så snyd ikke dig selv for en rundtur på Toledos smukke station, inden du bevæger dig op til byens centrum. Stationen er fra 1919, skabt af den spanske arkitekt Narciso Clavería y de Palacios, og et smukt eksempel på mudéjar-stil.

Tag både en rundtur ude på perronerne og inde i ventesalen. de- og indefra. Du kan bl.a. se de fine gamle, originale billetluger, smukke blyindfattede ruder og farvede kakler på gulv og vægge. 

Toledo Station (vis på kort)

Endagstur til Toledo - Puente Alcantara

Kl. 9.30 Indtag Toledos gamle bydel via Alcántara-broen

Der kører busser fra Toledo Station til centrum i den gamle bydel, men det er værd at gå turen (20 minutter), som er meget smuk, og hvor du krydser Tejo-floden via den gamle puente de Alcántara. Fra broen får du den smukkeste udsigt over Tejo-floden og mod byen. På byens højeste top troner den gamle fæstning, Alcázar, der i dag er militærmuseum.

Alcantara-broen er fra det 13. århundrede og bygget af romerne, og i middelalderen blev både varer og mennesker fragtet gennem den ind i byen, så man kunne holde styr på, hvem og hvad der kom ind i byen.

Når du skal videre op i byen kan du vælge at følge vejen, der går stejlt op, eller gå ind i parkeringshuset ved broen, hvor der er rulletrappe op til byen. 

Puente de Alcántara (vis på kort)

Endagstur til Toledo - Plaza de Zocodover

Kl. 10.00 Tank op på byens centrale plaza 

Toledos unge og ældre og turister udefra mødes på Plaza Zocodover fra tidlig morgen til sen aften. Især om aftenen og i weekenden er der masser af liv på pladsen, der omkranses af huse med smukke facader, cafeer og restauranter. 
Sæt dig på en af cafeerne og indsnus stemningen og folkelivet over en kop kaffe. På pladsen finder du også turistinformationen, hvor du kan få kort over byen. 

Plaza Zocodover (vis på kort)

Endagstur til Toledo - Toledo Katedral

Kl. 10.30 Besøg Toledos katedral

Et besøg i Toledos katedral er et must, når du er i byen. Går du fra Plaza Zocodover ned ad Calle Comercio, får du smuk udsigt til kirketårnet i baggrunden på vejen dertil. 

Den gotiske katedral, der hører til en af verdens fornemste, er bygget i perioden fra det 12. til 15. århundrede, hvor der tidligere lå en moské. Katedralen vidner om, at Toledo har været hjemsted for dygtige håndværkere, og den er bygget i et sammensurium af stilarter, herunder mudéjar og renæssance. I sakristiet kan du se værker af El Greco, Velazquéz, Rafael og Titian. 

Det dyrebareste objekt er La Gran Ostensoria de Toledo, som står i skatkammeret. Monstransen fra 1600-tallet er over 10 meter høj og udformet i 18 kg rent 183 kg sølv guld og sølv med ædelstene. Den bliver brugt til den årlige Corpus Christi-fest i Toledo. 
Kig også ind i sala capitular med det gamle mudéjar-træloft og portrætter af samtlige biskopper.

Santa Iglesia Catedral Primada de Toledo
Calle Cardenal Cisneros 1 (vis på kort)

Toledo SantaMariaLaBlanca 1

Kl. 11.30 De tre kulturers synagoge

Synagogen Santa Maria La Blanca er den mindste af Toledos to bevarede synagoger, og efter min mening det smukkeste symbol, du finder i byens jødiske kvarter. Santa Maria La Blanca blev bestilt af et kristent kongedømme, skabt af arabiske arkitekter til jøder og et smukt eksempel på sameksistensen mellem de tre kulturer i Toledo.

Synagogen er bygget i slutningen af 1200-tallet, og den fungerede Toledos hovedsynagoge, indtil den blev konverteret til kristen kirke i 1400-tallet. Da synagogen blev kirke beholdt den dog sit navn, og der blev ikke lavet større ombygninger. Santa Maria La Blanca er Europas ældste synagoge og i dag museum, der ejes af den katolske kirke. Den er bygget i mudéjar-stil og har fem midterskibe med søjler, der understøtter de hesteskoformede buer. 

Sinagoga Santa Maria La Blanca
Calle de los Reyes Católicos 4 (vis på kort)

Klostergaard SanJuanDeLosReyes Toledo

Kl. 12 Gå i det katolske kloster

Få hundrede meter fra synagogen finder du klostret San Juan de los Reyes. Klostret er bygget i blev bestilt i 1477 og planen var, at kirken skulle være mausoleum for dronning Isabel. Hun blev dog i stedet begravet i Granada, som fik større betydning for hende, da hun fik fordrevet mauerne fra byen.

Klostret stod færdigt i 1496 og er dedikeret til Apostlen Johannes, som dronningen var hengiven beundrer af. I kirken ses våbenskjold for de katolske monarker, som er fra før 1492, da granatæblesymbolet ikke er til stede, og Granada derfor ikke var generobret. I kirkens skib ses til gengæld dekorationer i mudéjar-stil, som refererer til erobringen af Granada.

Det firkantede todelte kloster betragtes som et sengotisk mesterværk, der kombinerer gotiske og mudéjar-elementer. Her boede franciskanermunke, indtil de blev udvist i det 19. århundrede. Klostret kan ikke besøges, men du kan kigge ind i klostergården med appelsintræer.

Læg mærke til kæderne, som hænger udenpå klosterkirken. Kæderne er et symbol på kristendommens triumf, og de symboliserer de kristne fanger, der blev befriet af Ferdinand under de lange Granada-kampe.

Monasterio de San Juan de los Reyes
Calle de los Reyes Católicos 17 (vis på kort)

Endagstur til Toledo: El Grecos mesterværk: Grev Orgas' begravelse

Kl. 13 Se nærmere på El Grecos mesterværk

Kunstneren El Greco (1541-1614) levede i Toledo, og han har gennem sine malerier – af især Toledos landskaber – været med til at gøre byen berømt. El Grecos mesterværk er dog El entierro del conde de Orgaz (Grev Orgazs begravelse) fra 1587, som hænger i kapellet i den lille kirke Santo Tomé. Du finder indgangen på bagsiden af kirken.

Grev Orgaz døde i 1313 og efterlod sig en betydelig sum penge, som blev brugt til at finansiere en ombygningen af kirken i 1300-tallet. El Greco blev bestilt til at skildre Orgazs begravelse, og maleriet har hængt om en hyldest i kapellet lige siden.  

Bemærkelsesværdigt er det, at kunstneren har fået sneget sit eget portræt ind i maleriet. Han ses som nummer syv nederst fra venstre i rækken af sørgende.

Læs også guiden til El Grecos Toledo.

Iglesia de Santo Tomé
Plaza del Conde 4 (vis på kort)

Endagstur til Toledo - frokost i det jødiske kvarter

Kl. 13.30 Frokost i det jødiske kvarter

Toledos jødiske kvarter er absolut det mest hyggelige i byen og et godt sted at holde frokostpause. Barerne og restauranterne ligger som perler på snor, men vær opmærksom på, at dem der ligger tættest på synagogen og klostret er meget turistede. Bevæg dig op i de krogede gader omkring Santo Tome-kirken. Her finder du bl.a. den typiske spanske tapasbar Gambrinus, som et er godt bud, hvis du ikke er på jagt efter den store frokostmenu. Sæt dig i baren og vælg et par tapas fra fadene på disken og en caña (fadøl). Baren har også en terrasse, men oplevelsen er mest autentisk med de lokale indenfor i baren.

Efter frokost kan jeg anbefale dig at gå længere ind i kvarteret og give dig selv lov til at fare vild for en stund i de små gader, hvor de færreste turister kommer. De små krogede gader er mennesketomme om eftermiddagen, men meget charmerende med de frodige planter på balkonerne og jødiske symboler på gader og husmure.

Cerveceria Gambrinus
Calle Santo Tome 10 (vis på kort)

Endagstur til Toledo - moskeen Cristo de la Luz

Kl. 15 Toledos sidste moske

Mezquita Cristo de la Luz er den sidste moské, der er tilbage ud af de 10, der engang var i Toledo, og ét af de ældste arabiske monumenter i Spanien. En arabisk skrift på facaden fortæller, at den er bygget af Musa Ibn Ali i 999, og moskeen er stort set intakt i dag. I 1200-tallet blev moskeen indviet som et kristent sted for tilbedelse, og en kristusfigur blev skjult bag mursten. 

Moskeen, der lå i byens velhaverkvarter – medinaen – har et firkantet grundplan og er omkring 8 meter bred og 8 meter lang. Murstensfacaden er dekoreret med en række buer, og indvendigt danner søjler og hesteskoformede buer ni rum. 
Apsisen i mudéjar-stil blev tilføjet, efter at moskeen blev til kirke, ligesom den blev dekoreret med kristne symboler.

Bag moskeen er der en fin have med springvand, hvor du kan nyde udsigten over bymuren og Puerta del Sol.

Mezquita Cristo de la Luz 
Calle Cristo de la Luz 22 (vis på kort)

Endagstur til Toledo - Puerta de Valmardón og Puerta de Bisagra

Kl. 15.30 Rejs tilbage til fortiden ved byens gamle porte

Toledo har nogle særdeles velbevarede, flotte byporte. Lige ved siden af moskeen finder du Puerta de Valmardón, også kaldet Bab-al-Mardum på arabisk.  
Porten var byens indgang til medinaen og mindre stejl end den nærliggende Puerta del Sol. Porten er bygget i 900-tallet, og sandsynligvis byens ældste. Det primitive tårn er bygget i 1500-tallet, og porten er både blevet brugt som forsvar, fængsel, hospital og privat bolig.

Bevæger du dig videre ned ad bakke, væk fra centrum, så finder du nder du ved byens største port Puerta de Bisagra, som er byens største port, der i mauernes regeringstid, var hovedingang til byens centrum. Puerta de Bisagra er bygget i 900-tallet, og den blev genopbygget under Karl V og Filip II. Den impornerende port danner udvendigt en triumfbue med et våbenskjold, der er flankeres af to tårne. Indvendigt er der en bue med tårne med spir.

Endagstur til Toledo - Drikke kaffe på Il Cappucino

Kl. 16.30 Byens bedste kop kaffe

Der er masser af hyggelige cafeer i Toledo, men den bedste kop kaffe brygges i den lille café Il Cappucino. Cafeen ejes af den unge, italienske Andrea, som sælger friskbrygget fair trade-kaffe, der er et hit hos både lokale og turister.

Du kan vælge mellem alle typer kaffe, bl.a. espresso, macchiato, latte, cappuc og mocha. Kaffebønnerne males mens du venter, og kaffen brygges med stor kærlighed og omhu på de bedste maskiner.
Caféen sælger også økologiske, arabiske kaffebønner til at tage med hjem. Der er få ståpladser i den lille kaffebar, men du kan tage kaffen med og sætte dig på et lille torv i solen og nyde den. 

Il Cappucino
Plaza Magdalena 4 (vis på kort)

Endagstur til Toledo - souvenirs

Kl. 17 Shoppe souvenirs fra Toledo

Overalt i Toledo finder du et væld af souvenirbutikker, der bugner af sværd, knive, brynjer og skjolde, og udstillingerne i butiksvinduerne ligner noget, der er hevet ud af Ringenes Herre. I Toledo har man fremstillet sværd og knive siden romertiden, og metalforarbejdning har historisk været Toledos økonomiske grundlag. Fra det 15. til 17. århundrede blev Toledos metalforarbejdning betragtet som Europas bedste. I dag sælges tingene kun som souvenirs. Her har du god mulighed for at finde en gave til barnet med hang til fantasy og rollespil.

Endagstur til Toledo - marzapan

I den helt ande ende af skalaen finder du Toledos anden specialitet, Marzapan de Toledo (marcipan), der er en beskyttet titel, og grundet de mange mandeltræer i området, produceres i stor stil.

Toledo har masser af butikker, der sælger den søde marcipan i alle farver, former og størrelser. Jeg synes, den naturlige marcipan-farvede smager bedst, men skal du have en gave med hjem til børnene, så vil de små figurer i stærke grønne og røde farver sikkert falde i god jord. Gå efter specialbutikkerne, som har den bedste af slagsen.

Endagstur til Toledo - statue af Miguel Cervantes

Kl. 18.00 Hils på Don Quixotes far

Forfatteren Miguel de Cervantes (1547-1616) har med sin bog Don Quixote gjort Castilla-La Mancha verdensberømt, så selvfølgelig har Toledo også en statue af forfatteren. Du finder ham ved at gå gennem hvælvingen ved Plaza Zocodover (på samme side som turistinformationen).  

I 2016 hyldede Toledo forfatteren på 400-årsdagen for hans død med en kæmpe marcipanfigur af ham. Don Quixote er den mest oversatte bog efter biblen, og især vindmøllerne i Consuegra udenfor Toledo og regionens mad er blevet berømt via Cervantes bog.

Endagstur til Toledo - panoramatur med turisttoget

Kl. 18.30 Panoramtur i aftenskumringen

En tur med Toledos lille turisttog er giver dig et fantastisk overblik over byen. Turen går rundt i og omkring den gamle bydel, og toget kører uden for murerne, så du også får set, de smukke landskaber, der omkranser byen og floden. Undervejs stopper toget på et udsigtspunkt, hvor der er spektakulær panoramaudsigt over byen og Tejo-floden. Fra dette udsigtspunkt tager byen sig bedst ud i aftenskumringen, så vent til en af de sene afgange med toget.

Toget kører fra Plaza Zocodover, og du kan købe billetter i det lille billetkontor på pladsen. Sidste tog kører kl. 20, men sørg for at købe billetter i god tid, da der er rift om pladserne på de sene afgange.

Endagstur til Toledo - Restaurant Clandestina

Kl. 20 Middag på La Clandestina

Man spiser rigtig godt i Toledo, og de bedste restauranter ligger oftest godt gemt væk i de smalle sidegader. La Clandestina er én af dem. Restauranten ligger bag en diskret facade med sirligt malede blomster i en kringlet sidegade tæt på universitetet.

Du kan vælge at sidde inde i restauranten eller i under træerne i den hyggelige gårdhave. Indretningen er på én gang elegant, sprælsk og farverig. Borde og menukort er kunstfærdigt udformede, og borde og stole farverige med retro og klassiske elementer. 

Menukortet er klassisk spansk med et kreativt twist, og det varierer med årstiden. Jeg valgte at stole på tjenerens anbefalinger, og det fortrød jeg ikke. Jeg fik friske, hvide asparges med røget svinekød og en hvid urtesauce til forret, og hovedretten bestod af hvid fisk med muslinger, forårsløg og en grøn sauce. Begge retter sendte mig helt op i madhimmelen. 

La Clandestina
Calle de las tendillas 3 (vis på kort)

Sådan kommer du til Toledo

Hele- og halvdagsture med bus fra Madrid:
Du kan tage på flere forskellige guidede hel- og halvdagsture fra Madrid til Toledo. Læs mere om turene til Toledo og book dem her (reklamelink)

Med bus på egen hånd:
Du kan også selv tage bussen til Toledo fra Plaza Eliptica. Billetten koster ca. 8 euro, og turen tager ca. 50 minutter.
Se afgangstider her. Billet kan ikke købes online.

Med tog:
Tag AVE-højhastighedstoget fra Atocha-stationen i Madrid. Togene kører fra Madrid fra kl. 7 og sidste tog fra Toledo til Madrid kører kl. 21.30. Pris ca. 10 euro per vej. Du kan se køreplanen og købe billetter online.

I bil:
Hvis du selv vil køre i bil, tager turen ca. 1 time via motorvej A-42. 

Tag på kunstkursus i Granadas uturistede bagland Oplev El Grecos Toledo

Læs også

Oplev El Grecos Toledo

Castilla-La Mancha, kultur & design, Toledo

Oplev El Grecos Toledo

Hanne Olsen rejsejournalist Spanien

Hanne Olsen

Jeg er journalist med Spanien som speciale. Jeg er særligt interesseret i kunst og kultur, hvilket afspejler sig i de artikler, du finder her på sitet. Jeg leverer også rejseartikler og fotos til en række medier, bl.a. Politiken, Jyllands-Posten, Børsen, Modemagasinet IN og Femina.

Læs mere

 

Nyeste artikler

  • kameleonMálagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse
    januar 16, 2021
  • 5 gode spanske film, du kan se på Filmstriben - Smerte og ære - Pedro Almodóvar5 fede, spanske film, du skal se på Filmstriben
    december 22, 2020
  • Shopping: Inspiration til dig der er vild med spansk gastronomiShop online: Inspiration til dig der er vild med spansk gastronomi
    december 12, 2020
  • Ikeru vase high fra Fritz Hansen, designet af spanske Jaime Hayon.Shop online: 12 gaveidéer i spansk design
    november 26, 2020
  • Fotoprojekter er en gribende indsigt i spaniernes liv under coronanedlukningen. Foto: Susana GironFotoprojekt udforsker spaniernes liv under coronanedlukningen
    oktober 30, 2020

Rejsefællesskab

Facebookgruppe: Rejsetips til Spanien

Vær med i læsernes rejsegruppe på Facebook.

Tags

Bilferie Bæredygtigt Feriehuse Festivaler Film & serier Fincaer Flybilletter Grøn mad Hojtider Hoteller Interrail Interviews Reportager Shopping Spanskundervisning spiseguider Storbyguider Togrejser Vandreture Workshops

Download gratis guide

10 gratis tips til SpanienTilmeld dig inspirationsmailen og lad os holde kontakten. Samtidig får du den gratis guide: 10 tips til Spanien.

Back To Top
Spain by Hanne
Jeg opholder mig, arbejder og bor ofte i Spanien i længere perioder. Her på sitet deler jeg rejsetips til de steder – kendte som ukendte – som jeg holder mest af. Du finder også kultur- og designtrends samt madopskrifter. Og så kan du møde nogle af de lokale.

Indhold

REJSEMÅL

TIPS TIL REJSEN

KULTUR & DESIGN

MAD & DRIKKE

OM

Nyeste artikler

  • kameleonMálagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse
  • 5 gode spanske film, du kan se på Filmstriben - Smerte og ære - Pedro Almodóvar5 fede, spanske film, du skal se på Filmstriben

Dagens populære

  • Málagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse
  • 6 medrivende spanske serier på Netflix 6 medrivende spanske serier på Netflix
  • 5 gode spanske film, du kan se på Filmstriben - Smerte og ære - Pedro Almodóvar 5 fede, spanske film, du skal se på Filmstriben
© Spain by Hanne 2020

Gratis guide: 10 tips til Spanien

Tilmeld dig inspirationsmailen og download den gratis guide med tips, der er værd at vide om spanierne og deres kultur.

Ja tak, send mig guiden
Gratis guide til Spanien
Spain by Hanne bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Jeg går du fra, at det er ok med dig, men du kan fravælge det, hvis du vil. CookieindstillingerDet er fint.
Cookie- og privatlivspolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Nødvendige
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Ikke nødvendige

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.