Dette hotel i Córdoba ligger i tæt på alle byens store seværdigheder. Her kan du overnatte i lækre omgivelser og nyde 360 graders udsigt over Córdoba fra en fantatisk tagterrasse.
I hjertet af Córdobas kulturlige, historiske centrum ligger hotel H10 Palacio Colomera Córdoba på den centrale plada, Plaza de las Tendillas. Det kridhvide palads i fire etager, flankeres af tå tårne og tiltrækker, med sin smukke arkitektur, opmærksomhed. Pladsen omkranses af flere andre paladser, der vidner om, at Córdoba gennem historien har været en velhavende by.
På pladsen og i de nærliggende gågader leves livet på fortorvscaféerne og restauranterne, ligesom her ligger flere små fine butikker. Og så er man tæt på Córdobas store kulturoplevelser.
Paladset er fra 1928. I 2016 købte hotelkæden Casa Colomera, hvor greven af samme navn tidligere boede. I dag huser det et 4-stjernet topmoderne, gennemrenoveret boutiquehotel.

Buede, andalusiske buegange, farvede klinker og reposer i glas og jern blander sig med moderne design. H10 Palacio Colomera Córdoba forener på smukkeste vis de hereskabelige elementer fra paladset med skandinavisk design, hvor alt er nyt og udvalgt med omtanke.
Man bydes velkommen i døren af en portier, som viser hen til receptionen, der ligger i hjørnet af hotellet. Her hersker en ro, og jeg følte straks, at jeg trådte ind i en luksusoase, hvor der med det samme var fokus på, at jeg skulle have et godt ophold.
Værelserne
H10 Palacio Colomera har 102 værelser, som tæller dobbelt- og 2-personersværelser med udsigt til gården eller pladsen samt suiter og duplex. Nogle af værelserne har terrasse.
Jeg boede på et dobbeltværelse med udsigt til gården på 3. sal. Ofte er værelser med gårdudsigt meget mørke. Det var mit ikke. Her var masser af lys, og jeg følte mig ikke klemt inde i en baggård.
Indretningen er som taget ud af et nordisk boligmagasin. En tendens, der er i fremdrift på spanske hoteller. Rummeligt med lyse vægge, skrivebord og sengebord i varmt træ og tekstiler i creme og jordfarver. Og så er her diskret fotokunst på væggene.
At sove godt er et must, og jeg sov fantastisk i kingsize-sengen med god, tyk madras og flere puder at vælge imellem. Belysningen er hyggelig, som taget ud af et skandinavisk designerhjem. Der er også tænkt på læselys ved sengen og lænestolen.
Ikke alle designer- og boutiquehoteller tænker over, at det også skal være funktionelt. Det har man i høj grad gjort på H10 Palacio Colomera. Her er både et rummeligt klædeskab med masser af bøjler og masser af opbevaringsplads på badeværelset.
Værelserne har 49″ Smart-tv, gratis vand ved ankomsten, Nespresso-maskine med gratis, daglig opfyldning af kapsler, minibar, værdiboks, gratis wifi og USB-stik. Der er også økologiske badekåber og tøfler, gratis badeprodukter og (en god) hårtørrer på badeværelset.
Hvordan er morgenmaden?
Morgenmaden serveres i restauranten, Las Meninas, som er lys, rummelig og har kunst på væggene af den spanske kunstner, Gabriel Martín Roig.
Der er morgenbuffet, som har alt hvad hjertet kan begære af lokalt friskbagt brød, kager, skinke, bacon, pølse, ost, flere slags æg, yoghurt og morgenmadsprodukter samt frisk frugt, juice og den lokale morgenmadsfavorit, pan con tomate.
Jeg foretrækker frugt, æg, juice og kaffe til morgenmad, og det spiste jeg også på H10 Palacio Colomera. Det hele var velsmagende, og buffeten indbydende.
Bar og lækker tagterrasse med udsigt
Højdepunktet på H10 Palacio Colomera er tagterrassen. Her kan man nyde solnedgangen over Plaza de la Tendrilla og hustagene i Córdobas centrum.
Tagterrassen har komfortable møbler, og der er 360 graders udsigt, som er virkelig smuk. Baren, 1928, serverer et udvalg af signaturdrinks, cocktails og friskpressede juicer. Jeg fik en Hugo med St. Germain, citronjuice og cava, og den var god. Baren tilbyder også et udvalg af snacks og tapas.
Baren i stueetagen har udsigt til Plaza de las Tendillas og terrasse på pladsen. Her kan du nyde kaffe, drinks, snacks og tapas.
Pool og hyggelig lounge
Hotellet har et lækkert lounge-område, hvor man kan sidde i bløde stof- eller læder-lænestole og sludre eller slappe af med en bog. Loungeområdet ligger lidt væk fra receptionen. Så selv om folk går gennem gangområdet til værelserne, som ligger for enden af loungen, så er her roligt.
I forlængelse af loungen er der en gårdhave med pool og liggestole.
Hvordan er hotellets miljøcertificeringer?
Der udvises omtanke for miljøet. H10-hotelkæden har sit eget Stay Gren-program, som Palacio Colomera naturligvis er en del af. Programmet fokuserer løbende på at reducere bl.a. madspild, udledning af CO2 og at træne personalet i lokal kulturhistorie og engagement.
På H10 i Córdoba har de bl.a. økologiske håndklæder af genanvendte materialer (som er lækre, bløde og sugende), der fokuseres på at spare energi på værelser, når de er tomme samt effektiv brug af vand og energi. Der er giftfrie produkter på badeværelserne, og der anvendes giftfri rengøringsprodukter. Læs mere om Stay Green.
Hvad ligger i nærheden?
H10 Palacio Colomera ligger på en central plads i byen, omgivet af gågader med masser af caféer, barer og restauranter samt gode shoppingmuligheder.
Du er 5-10 minutters gang fra den berømte moské-katedral og alle Córdobas store seværdigheder som bl.a. de kristne monarkers palads, den romerske bro, det jødiske kvarter og de frodige gårdhaver, som ligger i byen centrum, der står opført på UNESCOs Verdensarvsliste.
Også værd at vide
Personalet er virkelig servicemindende og forstår at balancere opmærksomhed med diskretion. Har du glemt tandbørsten eller brug for tips til byen, så hjælper de straks i receptionen.
Priser
Et dobbeltværelse med morgenmad koster fra 113 EUR pr nat.
Se tilgængelighed, priser og book Hotel H10 Palacio Colomera i Córdoba på Booking.com (reklamelink)
Se tilgængelighed, priser og book Hotel H10 Palacio Colomera i Córdoba på Hotels.com (reklamelink)
Hvad ligger i nærheden?