Menu
Spain by Hanne
Søg
  • Forside
  • Rejsemål
    • Andalusien
      • Almeria
      • El Gastor
      • Estepona
      • Granada
      • Jerez de la Frontera
      • Málaga
      • Marbella
      • Melegís
      • Nerja
      • Setenil de las Bodegas
      • Sevilla
    • Balearerne
      • Mallorca
        • Alcúdia
        • Valldemossa
        • Binissalem
        • Palma de Mallorca
        • Ses Salines
      • Menorca
        • Ciutadella
        • Mahon
    • Baskerlandet
      • Bilbao
    • Castilla-La Mancha
      • Toledo
    • Castilla y León
      • Navaluenga
    • Catalonien
      • Barcelona
      • Cadaques
      • Figueres
      • Girona
      • Tossa de Mar
    • De Kanariske Øer
      • Tenerife
    • Madrid
    • Valencia
      • Alicante
      • Riola
      • Valencia by
  • Tips til rejsen
  • Kultur & design
  • Mad & Drikke
    • Opskrifter
  • Om
    • Samarbejde
    • Kontakt
    • Privatlivspolitik
Close Menu
Rejs i Salvador Dalís fodspor
august 2, 2017

Rejs i Salvador Dalís fodspor

Cadaques, Catalonien, Figueres Bilferie

På Costa Brava kan du tage i hælene på Salvador Dalí, lære om hans liv og besøge de steder, der betød mest for den excentriske kunstner. Oplev hans kunst, hjem og ikke mindst de steder, der inspirerede ham.

Den nemmeste måde at opleve Dalí-ruten på er i bil, men du kan også komme omkring med bus og til fods eller på cykel. Første stop på ruten er den lille, autentiske fiskerby Cadaquès, der med sine hvide huse omkranser en bugt i Middelhavet. Den ligger omkring en times kørsel fra Girona og et par timers kørsel i bus eller bil fra Barcelona.
Du skal bruge et par dage, hvis du vil gennemføre hele Dalí-ruten, og det er oplagt at overnatte i Cadaqués, som har masser af hoteller. Bo f.eks. på hotel Playa Sol med postkortlignende udsigt over bugten eller på Hotel Resedencia, der er indrettet i Dalí-tema med originale værker.

Cadaquez på Costa Brava-kysten i Spanien
Cadaqués, hvor Dalí­ tilbragte meget af sin tid.

Salvador Dalí opholdt sig i Cadaqués fra han var barn, hvor hans far havde et palæ i byen. Som voksen byggede han hus i området, og byen blev stedet, hvor han blev inspireret og turde være sig selv. Her mødtes han med sin vennekreds af intellektuelle og kunstnere, bl.a. André Breton, Luis Buñuel, Pablo Picasso, Joan Miró og Garcia Lorca, som var hans soul mate. Det var også i Cadaqués, at Dalí og hans kone Gala forelskede sig i hinanden, mens hun stadig var gift med digteren Paul Eluard. I dag tiltrækker byen stadig mange håbefulde unge kunstnere og kunstinteresserede, der, som Dalí, fascineres af byens lys og farver.

Begynd med at gå ned til Plaça Passeig, som ligger ved strandpromenaden. På denne store plads, midt i byens centrum, står en en bronzeskulptur af Dalí. Det er også her, folk samles på de mange omkringliggende barer og restauranter. Sæt dig og nyd et glas kølig vin og en tapa på Bar Nit, hvor du får den bedste udsigt over den gamle bydel og havet.

Slap af i smukke Cadaquez på Costa Brava.
Cadaqués indbyder til driverliv på stranden og i de smalle gader.

Lokal charme og masser af kunst

Langs strandpromenaden blander havduften sig med lyden fra lokale, der livligt udveksler dagens begivenheder. Turister dyrker strandlivet eller går på opdagelse i de mange små gallerier og kunsthåndværkerbutikker.

Gå op i de krogede, smalle gader i den gamle bydel. Kommer du i siestaen, møder du blot et par dovne katte, der slikker sol på en trappe, og dæmpede lyde, der siver gennem skodderne i husene, hvor der spises frokost og slappes af i ly for solen.

På toppen af den gamle bydel troner den lille sengotiske kirke, der er bygget af lokale fiskere. Kirken har en smuk guldbelagt altertavle. Foran kirken er der en fantastisk udsigt over havet og byens tage.

Kig ind på Museu De Arte De Cadaqués, som er dedikeret til Dalí, og som udstiller hans værker og biografi. Museet har også løbende udstillinger af andre kunstnere med tilknytning til byen bl.a. Picasso.

Når sulten melder sig, er der gode muligheder for at spise med havudsigt ved strandpromenaden, hvor der er masser af caféer og restauranter. Prøv fiske- og skaldyrretter, som er en af byens specialiteter. Kig også forbi tapasbaren l’Hostal, hvor Dalí kom. Her er original kunst og fotos af DalÌ. Du kan også bevæge dig væk fra strandpromenaden og ind på restauranten Compartier, der ejes af tidligere ansatte på den verdenskendte, nu lukkede, El Bulli. Compartier betyder at dele på catalansk, og maden serveres også midt på bordet, så man kan dele den. Compartier er meget populær for især sine fiskeretter og desserter.

Salvador Dalí­s hus i Portl lligat
Dalí­s hus i Portl Lligat. Foto: Venligst udlånt af Fundació Gala-Salvador Dalí­.

Dalís ekstravagante hus i Port Llegat

Få minutters kørsel fra Cadauqés ligger det lille fiskerleje Port Lligat med Dalís hus, som han byggede til sig selv og Gala. Hvis ikke du er i bil, kan du gå, tage en taxa eller leje mountainbike hos Rentabit i Cadaqués.

Det var i huset i Port Lligat, at Dalí malede nogle af sine mest berømte værker, inspireret af omgivelserne og livet med sin elskede hustru og muse Gala.

Dalí købte i begyndelsen af 1930’erne nogle små fiskerhuse, og senere tilføjede han flere, som han gradvist ombyggede til et pragtpalæ. Selv udefra er huset, der på smukkeste vis både matcher og stikker ud fra omgivelserne, en oplevelse. Dalís kreative påfund, som æggene og hovederne på taget samt fontænen med elefantskulpturerne i haven, er typiske for Dalís særegne kreativitet. Foran den blå hoveddør er der en træbåd, hvori der vokser et træ. Huset fungerer i dag som museum, så du kan komme indenfor, men du skal bestille billet på forhånd.

Salvador Dalís hus i Port Lligat
Swimmingpoolen i Dalí­s hus i Port Lligat. Foto: Venligst udlånt af Fundació Gala-Dalí

Indenfor bydes man velkommen af en enorm bjørn, der fungerer som stumtjener. Ved siden af står en blomstret sofa formet som en mund, der leder tankerne hen til Mae Wests læber på museet i Figureres. Huset, der er bygget i forskellige niveauer med mange blinde vinkler, er et sandt paradis af Dalís enestående kreativitet og skæve logik. I huset står stadig de originale møbler personlige genstande fra Dalís arbejde og liv og vinder om, at han iscenesatte hele sit liv. Det unikke ovale værelse er inspireret af et design, som Dalí lavede for en natklub.

Dalis kærlighed til udstoppede dyr fylder også en del i huset, bl.a. i soveværelset, hvor de røde senge flankeres af udstoppede lam. Husets vinduer er alle i forskellige former, så de på bedste vis inddrager naturen. Du kan bl.a se hans atelier, kontor, dagligstue og haven med bl.a. swimmingpool og en bænk formet som Mae Wests læber flankeret af Pirelli-dæk.

Dalí arbejde og boede i huset sammen med Gala i 40 år. Da Gala døde i 1982 forlod Dalí straks huset, og han vendte aldrig tilbage.

Rejs i salvador Dalis fodspor - cap de Creus
Flere af klippeformationerne i Cap de Creus ligner dyr. Her kamelen (tv.) Restauranten i den gamle politistation ved fyret på Cap de Creus (th).

Barsk natur med surrealistike klippeformationer

Fortsæt fra Port Lligat ud i naturreservatet Cap de Creus med et stenet og nærmest spøgelseslignende landskab. Turen dertil går gennem et stejlt og snoet bjerglandskab. Tag bilen eller en taxa (6 km), eller gå ad vandreruten fra Port Lligat dertil (omkring 10 km). Du kan også cykle, men det kræver, at du er i virkelig god cykelform og har mod på udfordringer.

Det barske, fantasiagtige landskab som inspirerede Dalí til nogle af hans billeder, er især kendetegnet for de vindroderede klipper og bøjede fyrretræer, som er formede af den stærke nordenvind, Tramuntana. Dalí har omtalt det som et sted, der snarere er skabt for guder end for mennesker. De mest berømte klippeformationer ligner dyr og har fået navnene Kamelen, Ørnen og Den store Masturtbant. Sidstnævnte inspirerede Dalí til billedet af samme navn (El gran masturbador).

Helt ude på den yderste klippetop, omkring 5 km fra Port Lligat, ligger fyrtårnet Far de Cap de Creus på Spaniens østligste punkt. Her føler man virkelig, at man er nået til verdens ende, for her høres kun havets brusen og mågernes skrig. Vinden sørger for, at du får rusket kroppen godt og grundigt. Hvis du går ud på klippekanten, kan du skue ud over Middelhavet. Her er også flere vandrestier. Vil du vide mere om områdets plante- og dyreliv, så kig ind i centret Espai Cap de Creus, som ligger i fyrtårnet.

Ved siden af fyrtårnet ligger en nedlagt politistation, hvor Restaurante Cap de Creus nu ligger. I bygningen er der også lejligheder, som udlejes til turister. Restauranten har udendørs siddepladser, hvor du kan drikke en øl eller en kop kaffe, mens du nyder det spektakulære landskab.

Dalí-museet i Figueres
Dalí-museets hovedindgang tv. og bagsiden med kuplen, der er blevet byens vartegn.
Foto: Venligst udlånt af Fundació Gala-Salvador Dalí

Det labyrintiske Dalí-museum i Figueres

Næste stop er Teatro Museo Dalí i Figueres, som ligger under en times kørsel i bil eller bus fra Cadaqués. Idéen til museet opstod, da byens daværende borgmester spurgte Dalí, om han ville donere et værk til Figueres. Dalí svarede, at han ville donere et helt museum, og han valgte at det skulle ligge i byens gamle teater, som han følte en særlig tilknytning til. Dels fordi det var i museets foyer, at han holdt sin første udstilling, og fordi han er døbt i kirken, der ligger overfor museet.
Dalí-museet åbnede i 1974 og betegnes som det sidste store værk af kunstneren. Alt er tænkt og designet af ham. Undtaget er dog den bemærkelsesværdige gennemsigtige kuppel, der er kronen på bygningen, og som er blevet byens vartegn. Den er tegnet af arkitekten Emilio Pérez Piñero, men på bestilling af Dalí.

Museets tag har Dalí udsmykket med 2 meter høje æg, og han førte dermed ægge-fascinationen videre fra sit hjem i Port Lligat. Ved hovedindgangen bydes man velkommen af høje kvindeskikkelser i guld, og så er den excentriske Dalí-stil, som museet på bedste vis repræsenterer, lagt.

Dalí-museet i Figueres
Værker på Dalí­-museet. Sala Mae West (tv.) er et af de mest berømte.

Museet rummer værker, der repræsenterer hele Dalís kunstneriske liv. Lige fra portrætter, surrealistiske værker til værker, der repræsenterer hans interesse for mystik og videnskab. De omkring 1500 værker i alt tæller tegninger, skulpturer, stik, hologrammer, fotografier og en smykkesamling. Nogle af værkerne, bl.a. den berømte “Mae West-sal” og “Den regnende Cadillac” skabte Dalí til museet. Museet rummer også værker af andre kunstnere, bl.a. fra Dalís private samling.

Dalí-museet i Figueres
Loftsmaleri i Sala Noble af Dalí­ og Gala, der stiger til himmels.

Dalí boede i de sidste 5 år af sit liv i en nyere fløj af museet, som han opkaldte Galatea-tårnet efter sin afdøde hustru. Gala optræder også på mange af Dalís billeder, og flere af dem kan ses på museet. Et af de mest kendte er portrættet af Gala med 2 lammekoteletter balancerende på skulderen.

Dalí-museet i Figueres.
Smykke af Dalí og kuplen set fra museumsgården med “Den regnende cadillac”. Foto: Venligst udlånt af Fundacio Gala-Salvador Dalí­.

Dalí ligger begravet i krypten midt i museet. Krypten blev ombygget i 1998, så den nu også rummer en samling af de guldsmykker, som Dalí designede.

Gala Dalís slot i Pubal
Elefanten i haven tv. og Gala Dalí­s trone. Foto: Venligst udlånt af Fundació Gala-Salvador Dalí

Kærlighedsslottet til Gala

Sidste stop på ruten er Castillo Gala Dalí i Púbol, også kaldet Galas slot, som ligger en times kørsel fra Barcelona. I parrets unge år i 1930’erne lovede Dalí Gala, at han ville give hende et palads. Han indfriede dog først sit løfte i 1969, da han købte ruinerne af et gammelt stenslot i den lille landsby Púbol i Girona, tæt på Santuari dels Angels, hvor parret blev gift i 1958.

Dalí forvandlede slotsruinen fra slutningen af det 14. århundrede og begyndelsen af det 15. århundrede til et unikt pragthjem for sin elskede i den ekstravagante, prangende stil, som var typisk for ham. Samtidig er det også fyldt med romantiske kærlighedserklæringer. Tronsalen skabte han som synligt bevis på, at det var Gala, der regerede her. Når Gala boede på slottet måtte Dalí kun besøge hende, hvis han fik en skriftlig invitation.

Gala boede på slottet til hun døde af tuberkulose, 87 år gammel, i 1982. Hun døde i Port Lligat, men Dalí fik kørt hendes krop til slottet i parrets Cadillac, og hun blev begravet på sit slot. Cadillacen holder stadig i garagen i Púbol. Dalí flyttede derefter til Galas slot for at være tæt på hende, og det var her han havde sit sidste atelier. Sygdom tvang ham til at holde op med at male i 1983. I 1984 udbrød der brand på slottet og Dalí fik slemme forbrændinger på arme og ben. Herefter flyttede han ind i fløjen Torre Galatera på museet i Figueres, hvor han levede som eneboer indtil sin død. Efter sigende skulle han have sovet ind til tonerne fra sin yndlingskomponist, Wagners, Tristan og Isolde.

Galas slot står som det blev efterladt og vidner om de sidste år i parrets liv.

Læs også guiden til andre skønne kulturbyer på Costa Brava.

Den spanske kunstner Salvador DaliSalvador Dalí

  • Salvador Filipe Jacinto Dalí y Domènech født 11. maj 1904 i Figueres
  • Havde sin første udstilling på teatret i Figueres i 1919
  • Begyndte på kunstakademiet i Madrid i 1922, hvor han bl.a. mødte Federico García Lorca og Luis Buñuel. 
  • I 1925 havde han sine første udstillinger i Madrid og Barcelona
  • I 1929 sluttede Dalí sig til den surrealistiske gruppe i Paris, der blev ledet af Andre Breton og bla. talte filmskaberen Luis Buñuel, som han laver filmene Den andalusiske hund (Un Chien Andalou) og Guldalderen (L’age D’or) med
  • I 1931 havde Dalí sin første individuelle udstilling i Paris
  • Giftede sig i 1934 med Gala, født Elena Ivanova Diakonova (1894-1982)
  • I 1938 blev Dalí ekskluderet fra gruppen af surrealister. Herefter fandt han sin egen stil
  • Fra 1940-48 (under den spanske borgerkrig) levede Dalí og Gala i eksil i USA, hvor han fik stor succes som designer
  • 1982 fik han tildelt titlen Marques de Dali de Púbol
  • Dalí døde 23. januar 1989

Kilde: Fundacio Gala-Salvador Dalí­

Info om Dalí-ruten

TUREN DERTIL: 
Find kørselvejledning på
Visitcadaques

BILUDLEJNING:
Der tilbydes ofte mulighed for biludlejning, når du køber flybillet. Jeg har dog flere gange lejet bil hos:
Auto Europe

CYKELUDLEJLING:
Rentabit
Ave caridad seriñana 9 (vis på kort)

HOTELLER I CADAQUÉS:
Hotel Playa Sol  (reklamelink)
Platja Pianc, 3 (vis på kort)
Pris: Fra 135 euro per værelse med havudsigt

Hotel La Residencia (reklamelink)
Calle Caritat Serinyana 1 (vis på kort)
Pris: Fra 85 euro per værelse.

Find flere hoteller i Cadaqués
(reklamelink)

RESTAURANTER OG BARER:
Bar Boia
Paseo Marítimo (vis på kort)

l’Hostal
Plaça Passeig 8 (vis på kort)

Compartir
Riera Sant Vicenç s/n

Restaurante Cap de Creus
Carretera Cap de Creus, s/n (vis på kort)

MUSEER:
Museo De Arte De Cadaqués
Calle Narcís Monturiol 15  (vis på kort)
Åbent: Skifter med årstiden. Se åbningstider

Salvador Dalís hus i Port Lligat
Platja Portlligat (vis på kort)
Entré: 11 euro
Se åbningstider og køb billetter

Teatro Museo Dalí
Plaza Gala-Salvador Dalí 5
Figueres (vis på kort)
Entré: 12 euro
Åbent: Skifter med årstiden. Se åbningstider og køb billetter

Castillo Gala Dalí Púbol
Gala DaliPúbol (vis på kort)
Entré: 8 euro
Åbent: Skifter med årstiden Se åbningstider og køb billetter

Print Friendly, PDF & Email
10 tips til billeje i Spanien Tag på kunstkursus i Granadas uturistede bagland

Læs også

El Cellar de Can Roca har tre Michelinstjerner og er Gironas mest ekstravagante restaurant.

Catalonien, Girona

Her skal du spise og drikke i Girona

Guide: Her får du 10 gode oplevelser i Girona

Catalonien, Girona

Guide: Her får du 10 gode oplevelser i Girona

Her får du anderledes oplevelser i Barcelona -fra toppen af kirken på bjerget Tibidabo får du imponerende udsigt over Barcelona

Barcelona, Catalonien

Guide: Her får du anderledes oplevelser i Barcelona

Hanne Olsen rejsejournalist Spanien

Hanne Olsen

Jeg er journalist med Spanien som speciale. Jeg er særligt interesseret i kunst og kultur, hvilket afspejler sig i de artikler, du finder her på sitet. Jeg leverer også rejseartikler og fotos til en række medier, bl.a. Politiken, Jyllands-Posten, Børsen, Modemagasinet IN og Femina.

Læs mere

 

Nyeste artikler

  • Spansk landsbycharme møder dansk design i La HerraduraVind Y-stole af Wegner: Spansk landsbycharme møder dansk design i La Herradura
    februar 3, 2021
  • kameleonMálagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse
    januar 16, 2021
  • 5 gode spanske film, du kan se på Filmstriben - Smerte og ære - Pedro Almodóvar5 fede, spanske film, du skal se på Filmstriben
    december 22, 2020
  • Shopping: Inspiration til dig der er vild med spansk gastronomiShop online: Inspiration til dig der er vild med spansk gastronomi
    december 12, 2020
  • Ikeru vase high fra Fritz Hansen, designet af spanske Jaime Hayon.Shop online: 12 gaveidéer i spansk design
    november 26, 2020

Rejsefællesskab

Facebookgruppe: Rejsetips til Spanien

Vær med i læsernes rejsegruppe på Facebook.

Tags

Bilferie Bæredygtigt Feriehuse Festivaler Film & serier Fincaer Flybilletter Grøn mad Hojtider Hoteller Interrail Interviews Reportager Shopping Spanskundervisning spiseguider Storbyguider Togrejser Vandreture Workshops

Download gratis guide

10 gratis tips til SpanienTilmeld dig inspirationsmailen og lad os holde kontakten. Samtidig får du den gratis guide: 10 tips til Spanien.

Back To Top
Spain by Hanne
Jeg opholder mig, arbejder og bor ofte i Spanien i længere perioder. Her på sitet deler jeg rejsetips til de steder – kendte som ukendte – som jeg holder mest af. Du finder også kultur- og designtrends samt madopskrifter. Og så kan du møde nogle af de lokale.

Indhold

REJSEMÅL

TIPS TIL REJSEN

KULTUR & DESIGN

MAD & DRIKKE

OM

Nyeste artikler

  • Spansk landsbycharme møder dansk design i La HerraduraVind Y-stole af Wegner: Spansk landsbycharme møder dansk design i La Herradura
  • kameleonMálagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse

Dagens populære

  • Luksuriøs landidyl i de andalusiske citronlunde Luksuriøs landidyl i de andalusiske citronlunde
  • Opskrift på salmorejo - kold suppe fra Andalusien Opskrift på salmorejo – kold suppe fra Andalusien
  • Setenil de las Bodegas: En landsby indbygget i klipper Setenil de las Bodegas: En landsby indbygget i klipper
© Spain by Hanne 2020

Gratis guide: 10 tips til Spanien

Tilmeld dig inspirationsmailen og download den gratis guide med tips, der er værd at vide om spanierne og deres kultur.

Ja tak, send mig guiden
Gratis guide til Spanien

Print Friendly, PDF & Email
Spain by Hanne bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Jeg går du fra, at det er ok med dig, men du kan fravælge det, hvis du vil. CookieindstillingerDet er fint.
Cookie- og privatlivspolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Nødvendige
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Ikke nødvendige

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.