Menu
Spain by Hanne
  • Forside
  • Rejsemål
    • Andalusien
      • Almeria
      • El Gastor
      • Estepona
      • Granada
      • Jerez de la Frontera
      • Málaga
      • Marbella
      • Melegís
      • Nerja
      • Setenil de las Bodegas
      • Sevilla
    • Balearerne
      • Mallorca
        • Alcúdia
        • Valldemossa
        • Binissalem
        • Palma de Mallorca
        • Ses Salines
      • Menorca
        • Ciutadella
        • Mahon
    • Baskerlandet
      • Bilbao
    • Castilla-La Mancha
      • Toledo
    • Castilla y León
      • Navaluenga
    • Catalonien
      • Barcelona
      • Cadaques
      • Figueres
      • Girona
      • Tossa de Mar
    • De Kanariske Øer
      • Tenerife
    • Madrid
    • Valencia
      • Alicante
      • Riola
      • Valencia by
  • Tips til rejsen
  • Kultur & design
  • Mad & Drikke
    • Opskrifter
  • Om
    • Samarbejde
    • Kontakt
    • Privatlivspolitik
Close Menu
Mikkeller Bar: Dansk øl-succes i Barcelona
oktober 26, 2018

Mikkeller Bar: Dansk øl-succes i Barcelona

Barcelona, Catalonien, Mad & Drikke Interviews, Reportager

Mikkeller Bar i Barcelona er et paradis for ølentusiaster. Her får du byens bedste sortiment af håndværksøl, ledsaget af lækker mad i et kreativt miljø. Og det lokker både lokale og feriegæster til den catalanske afdeling af danske Mikkellers voksende øl-imperium.

I Barcelonas Eixample-kvarter, gemt lidt væk fra de største turisthorder, finder du Mikkeller Bar Barcelona bag en facade med et enkelt hvidt skilt med det turkisblå logo og de karakteristiske Mikkeller-figurer, som du måske kender fra København. 

Indenfor i det aflange, rummelige lokale rammes du straks af den danske hyggestemning. Væggene er hvidmalede, gulvet blå som logoet og indretningen enkel og meget dansk. Omkring lyse træborde står typiske danske gråmalede træstole med tremmeryg og lyse barstole, og i loftet og på væggene brydes det lyse indtryk af farveklatter som orange lamper og humoristiske kunstplakater.

For enden af lokalet finder du baren med 24 blå ølhaner med Mikkellers håndværksøl med finurlige navne som Warpigs, Ris a la m’ale, Weird Weather, Spontanpineapple og Stick a finger in the soil. 

Indrømmet, jeg er en total øl-amatør, der er taget på ekspedition på Mikkeller Bar. Jeg er vokset op i en generation, hvor ølsortimentet begrænsede sig til en Hof eller Tuborg, og dem lærte jeg aldrig rigtig at holde af. Nu har innovative ølentusiaster som Mikkeller lært mig, at øl kan smage lige så godt, som den vin, jeg indtager med største velbehag. Så trods min manglende ølerfaring træder jeg ind med forventning og åbne sanser.

Mikkeller Bar: Dansk øl-succes i Barcelona - Thomas Rohde
Foto: Hanne Olsen

Blev Mikkellers mand i Spanien ved et tilfælde

Inden jeg kaster mig over herlighederne, får jeg en snak med Mikkeller Bar Barcelonas medejer og leder, Thomas Rohde, i det hyggelige sofahjørne, hvor han dagligt sidder og arbejder. 

Thomas har boet i Barcelona i 17 år, og han beskriver det som lidt af et tilfælde, at han blev medejer og leder af baren i Barcelona i 2015. 
– Jeg kender en del af de ledende mennesker i Mikkeller, og de spurgte mig, om jeg kunne finde et lokale i Barcelona. I 2015 åbnede baren. Mit job består i at lede de otte ansatte i baren og importere og distribuere Mikkellers øl, fortæller han.  
Thomas havde ingen restauranterfaring, da han fik jobbet, og det har især været lærerigt for ham at lede spanske ansatte. 
– I Spanien er cheferne ofte nogle sure typer med forældede ledelsesmetoder, der kommanderer og råber ad medarbejderne. Jeg og mine ansatte har skullet lære at finde hinanden i den danske demokratiske ledelsesstil, for den er spanierne ikke vant til. Men den virker, og hvor andre barer skifter medarbejdere hver tredje måned, så har de fleste af mine ansatte været med fra begyndelsen. Lønmæssigt ligger vi fint, og det er vigtigt for mig, at alle har det godt, fortæller Thomas. 

Danmark spiller en vigtig rolle i baren

Trods Thomas i det daglige arbejde med sine medarbejdere har en stor frihed, så skal alt, der vedrører indretning og design godkendes i Danmark.
– Alle møblerne er lavet på Bornholm, og der kom et hold ned og byggede det færdigt. Plakater, skilte og dekorationer på vægge og glas er designet af den amerikanske kunstner af Keith Shore. Mine medarbejdere har malet nogle af vægmalerierne efter skabelon, men når jeg har ønsker til indretningen, så vender jeg det med Mikkellers kompetente designteam i Danmark, fortæller Thomas. Og det virker han bestemt ikke utilfreds med. Tværtimod så er der stolthed i både stemme og øjne, når han fortæller om Mikkeller. 

Mikkeller Bar: Dansk øl-succes i Barcelona - enkel mad og matchende øl
Foto: Hanne Olsen

Øl i fokus med velsmagende mad som tilbehør

Min mave knurrer, og tiden er kommet til, at jeg skal smage på både øl og mad. Jeg har også taget en hjælper med – den 21-årige Marius – der både har stor appetit på mad og drikkevarer. 

 – Vi har øllet i fokus, så maden er enkel og til gode priser. Menuen er meget spansk-caféagtig med vegetarburger, quinoa og oste. Maden laver vores engelske kok Daniel, og den er god, men vi vil lave et nyt, sundere og mere nordisk menukort, forklarer Thomas.

Marius og jeg tjekker frokostkortet, der bl.a. byder på carpaccio, søde majsfritter med tropisk salsa, rösti med rødbeder, asparges, æg og dildolie samt røget brasen med spinat, pocheret æg og hollandaisesauce.
Jeg vælger brasen, som menukortet hævder er lige så skandinavisk som Lars Ulrich (trommeslager i Metallica), og Marius vælger rösti.

Både Marius og jeg er lost, da vi skal vælge øl til vores mad. Heldigvis forstår den søde, kvindelige tjener straks vores flakkende blikke, og hun inviterer os med op til hanerne, hvor vi får lov til at smage på et lille udvalg, der passer til vores retter. 
Jeg ender med en Lambic sour, som med sin markante syrlighed gik rigtig godt til min lækre fisk med den fede sauce. Jeg savnede på ingen måde den hvidvin, der ellers altid bestiller, når jeg spiser fisk. Marius fik en Soma fra Girona til sine fritter, som var mere rund i smagen. Den prøvesmagte jeg også, og den drikker jeg gerne igen.

Maden var virkelig lækker, veltilberedt og kreativt sammensat. Så på trods af, at Thomas hævder, at maden ikke er i fokus, så spiller den på ingen måde andenviolin. Den smager virkelig godt.

Mikkeller Bar: Dansk øl-succes i Barcelona
Foto: Mikkeller

Populær blandt både lokale og turister

Mikkeller Bar Barcelona er på kort tid blevet et populært sted at drikke øl for både lokale og turister. Turisterne tæller både amerikanere, svenskere, nordmænd og danskere samt catalanerne, der særligt holder af at spise frokost her.
 – De lokale skulle lige vænne sig til, at prisen på en håndværksøl er dyrere end den lokale fabriksøl, de er vant til at drikke. Det hjalp at skifte glassene ud til nogle større, og at de kan få frokost til gode priser. Nu udgør de lokale ca. halvdelen af vores gæster, smiler Thomas. 

Gæsterne er især glade for IPA-øl (Indian Pale Ale), der er en meget humlet øl, og derfor lidt bitter i smagen. Pilsneren er en absolut bestseller, og generelt er der åbenhed for at smage noget nyt – både Mikkellers egne øl og det lille udvalg af lokalt producerede håndværksøl, som fås på baren.
 – Til feinschmeckerne har vi vildt specielle øl, der koster 50 til 100 euro per flaske. Det er mest samlere, der køber dem. Vi har dog haft en gæst, der købte for 500 euro øl og delte dem med bartenderen, fortæller Thomas, der selv er glad for husets stærke Warpigs-øl “Big drunk baby”.

Mikkeller Bar: Dansk øl-succes i Barcelona
Foto: Mikkeller

Mikkeller sætter endnu en spansk bar på verdenskortet

På Mikkellers verdenskort er der på nuværende tidspunkt pinnet 41 barer, fordelt i hele verden, bl.a. Stockholm, Torshavn, Tokyo, Taipei, Bukarest og en helt nyåbnet i London, der er skabt i samarbejde med 1980’ernes store popstjerne Rick Astley.
Mikkeller har også en ny bar på vej i Spanien, men de kan ikke afsløre præcist hvor endnu. Det glæder selv en øl-amatør som mig, at Mikkeller udvider i Spanien. For efter besøget på Mikkeller Bar i Barcelona har jeg unægteligt fået smag for kvalitetsøl. Og der er stadig mange i hanerne, som jeg ikke har smagt. Og dem jeg smagte var jeg vild med, så jeg kommer igen og igen.  

Mikkeller Bar Barcelona
Carrer de València 202 (vis på kort)

Om Mikkeller

  • Mikkeller blev grundlagt af Mikkel Borg Bjergsø og Kristian Keller i midten af 2000’erne.
  • Kristian Keller forlod Mikkeller i 2007, og nu står Mikkel i spidsen for virksomheden
  • Mikkellers øl fremstilles under betegnelsen “fantombrygning”, hvor Mikkeller koncentrerer sig om at udvikle opskrifter og designe etiketter og får eksisterende bryggerier til at producere øl efter deres opskrifter.
  • Mikkeller har 2000 forskellige øl, og de udvikler op til 20 nye opskrifter om året.

Tips til flere oplevelser i Barcelona

Du finder flere guider med tips til oplevelser, spisesteder og barer i Barcelona her.

Guide: 6 gode cafeer i Málaga Guide til Barcelona for begyndere: Det skal du opleve

Læs også

Shopping: Inspiration til dig der er vild med spansk gastronomi

Mad & Drikke

Shop online: Inspiration til dig der er vild med spansk gastronomi

El Cellar de Can Roca har tre Michelinstjerner og er Gironas mest ekstravagante restaurant.

Catalonien, Girona

Her skal du spise og drikke i Girona

Guide: Her får du 10 gode oplevelser i Girona

Catalonien, Girona

Guide: Her får du 10 gode oplevelser i Girona

Hanne Olsen rejsejournalist Spanien

Hanne Olsen

Jeg er journalist med Spanien som speciale. Jeg er særligt interesseret i kunst og kultur, hvilket afspejler sig i de artikler, du finder her på sitet. Jeg leverer også rejseartikler og fotos til en række medier, bl.a. Politiken, Jyllands-Posten, Børsen, Modemagasinet IN og Femina.

Læs mere

 

Nyeste artikler

  • kameleonMálagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse
    januar 16, 2021
  • 5 gode spanske film, du kan se på Filmstriben - Smerte og ære - Pedro Almodóvar5 fede, spanske film, du skal se på Filmstriben
    december 22, 2020
  • Shopping: Inspiration til dig der er vild med spansk gastronomiShop online: Inspiration til dig der er vild med spansk gastronomi
    december 12, 2020
  • Ikeru vase high fra Fritz Hansen, designet af spanske Jaime Hayon.Shop online: 12 gaveidéer i spansk design
    november 26, 2020
  • Fotoprojekter er en gribende indsigt i spaniernes liv under coronanedlukningen. Foto: Susana GironFotoprojekt udforsker spaniernes liv under coronanedlukningen
    oktober 30, 2020

Rejsefællesskab

Facebookgruppe: Rejsetips til Spanien

Vær med i læsernes rejsegruppe på Facebook.

Tags

Bilferie Bæredygtigt Feriehuse Festivaler Film & serier Fincaer Flybilletter Grøn mad Hojtider Hoteller Interrail Interviews Reportager Shopping Spanskundervisning spiseguider Storbyguider Togrejser Vandreture Workshops

Download gratis guide

10 gratis tips til SpanienTilmeld dig inspirationsmailen og lad os holde kontakten. Samtidig får du den gratis guide: 10 tips til Spanien.

Back To Top
Spain by Hanne
Jeg opholder mig, arbejder og bor ofte i Spanien i længere perioder. Her på sitet deler jeg rejsetips til de steder – kendte som ukendte – som jeg holder mest af. Du finder også kultur- og designtrends samt madopskrifter. Og så kan du møde nogle af de lokale.

Indhold

REJSEMÅL

TIPS TIL REJSEN

KULTUR & DESIGN

MAD & DRIKKE

OM

Nyeste artikler

  • kameleonMálagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse
  • 5 gode spanske film, du kan se på Filmstriben - Smerte og ære - Pedro Almodóvar5 fede, spanske film, du skal se på Filmstriben

Dagens populære

  • Málagas Soho-kvarter er et udendørs galleri med kunst i verdensklasse
  • 6 medrivende spanske serier på Netflix 6 medrivende spanske serier på Netflix
  • 5 gode spanske film, du kan se på Filmstriben - Smerte og ære - Pedro Almodóvar 5 fede, spanske film, du skal se på Filmstriben
© Spain by Hanne 2020

Gratis guide: 10 tips til Spanien

Tilmeld dig inspirationsmailen og download den gratis guide med tips, der er værd at vide om spanierne og deres kultur.

Ja tak, send mig guiden
Gratis guide til Spanien
Spain by Hanne bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Jeg går du fra, at det er ok med dig, men du kan fravælge det, hvis du vil. CookieindstillingerDet er fint.
Cookie- og privatlivspolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Nødvendige
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Ikke nødvendige

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.