Alpujarra-området ligger på tværs af Granada og Almerías bagland, og her klæber små, hvide bjerglandsbyer sig til Sierra Nevadas sydlige skråninger. Tag med rundt i tre af landsbyerne, hvor tiden står stille, og naturen er balsam for sjælen.
Foto: Christian Grønne
Her er magisk stille på toppen af den lille landsby Capileira, hvor vi står og indånder den spektakulære udsigt over dale og kløfter, der løber ned mod Middelhavet og til Sierra Nevadas sneklædte tinder. Vi hører kun lyden af gedernes bjælder i det fjerne bjerglandskab og vindens sagte susen her 1436 meter over havet, i Alpujarra-området, som klæber sig til Sierra Nevadas sydlige skråninger midt mellem Granada og Almería.
Alpujarra består af 25 små landsbyer, der ligger spredt som små hvide petter i forskellige højder, beskyttet af dale og kløfter. Det er tidlig lørdag formiddag, og min rejsefælle, og fotograf, og jeg skal, sammen med guiden, José, besøge de tre mest kendte landsbyer, Capileira, Bubión og Pampaneira, der ligger som perler på en snor i Poqueira-dalen. Vi begynder i den højst beliggende by, Capileira, hvor vi får den smukkeste udsigt over de underlæggende byer.
– Alpujarra er kendt i hele Spanien for sin unikke mikro-økologi med landbrugsjord, der er formet som terrasser. Den grønne landbrugsjord, der vandes af tøsne fra Sierra Nevada står i stærk kontrast til de tørre kløfter nedenunder, som er perfekte at vandre i. Der er også mange, som rider og cykler i Alpujarra, ligesom man kan tage på svampetur, fortæller José.
I det fjerne kan vi spotte nogle små prikker, der bevæger sig. Det er en af dagens gruppe af vandrere, der bevæger sig langs slugtens mange stier, der fører op mod Sierra Nevadas tinder.
José kigger opmærksomt efter dem. Selv på lang afstand noterer han hvert eneste skridt, den enkelte vandrer tager.
– Her vandrer jeg næsten hver dag, og det er både med nybegyndere og meget trænede vandrere. Jeg vandrer også på arbejder hver dag fra en af de lavtliggende byer, hvor jeg bor siger José.
I dag må han nøjes med at kigge på, for vi skal ikke vandre i naturen her på kanten af Sierra Nevada Nationalpark. Vores tur går kun rundt i byens gader, men også her skal de vise sig, at Josés trænede vandrerfødder er en fordel for ham. 
Historiske hvide berberhuse
Capileira og de øvrige landsbyer er over 1000 år gamle. De hvidkalkede huse med flade lertage og karakteristiske skorstene afspejler landsbyernes mauriske fortid. Efter den kristne generobring af Andalusien i 1492, blev muslimerne tvunget til at konvertere til kristendommen. De muslimer, der ikke ville konvertere, flygtede op i bjergene og bosatte sig i dette afsides område. Senere blev de fordrevet, og kristne slog sig ned, men landsbyerne har bevaret den karakteristiske berberarkitektur, siger José.
Vi bestiger de skæve, stejle, brostensbelagte gader. Nogle af gaderne er så skæve og niveaudelte, at det kræver stor koncentration for fotografen og mig ikke at snuble eller vride om på foden, når vores sultne blikke vil nyde det hele samtidig med, vi også gerne vil tale med José.
– Se, hvor præcist, let og sikkert, José sætter sine fødder, hver gang, han tager et skridt, siger min fotograf med slet skjult misundelse, da vores fødder fjumrer gennem gaderne og kæmper for at holde styr på balancen. Han er virkelig en toptrænet vandrer.
– Læg mærke til, hvordan nogle af husene forbindes af tinaos. Det hedder de strukturer, der forbinder huse på hver sin side af gaden som en port, afbryder José.
I Capileiras centrum kigger vi indenfor i landsbykirken Santa Maria Maggiore, hvis fine slanke klokketårn knejser over den lille by.
– Kirken er bygget i det 18. århundrede, ovenpå en kirke fra det tidlige 16. århundrede, som de kristne monarker fik opført, hvor der tidligere lå en moske. Kirken har en fin, barok altertavle, fortæller José.
Det er påfaldende så få mennesker, vi møder i Capileira, selv i centrum er barer og gader tomme. Det skyldes primært, at vi er på besøg udenfor turistsæsonen, men også, at byen blot har 600 indbyggere. Dem møder vi dog nogle få af op ad formiddagen, hvor byen langsomt begynder at vågne.
Bubión – Kunsthåndværk og potteplanter i flok
Bubión putter sig mellem Capileira og Pampaneira og er den mest søvnige af de tre landsbyer. Her er blot 302 indbyggere, og de fleste holder sig indendørs i de hvide huse, med de karakteristiske vævede uldtæpper for dørene, der, ifølge José, er et af områdets traditionelle kunsthåndværk, som de lokale holder i hævd. Balkonerne prydes af et væld af urtepotter med planter og blomster, og de hvide huse, omgivet af stenbrud falder smukt i den uspolerede natur.
Gaderne i Bubíon er mere velfriserede end i byen ovenover, ligesom det er tydeligt, at de lokale gør en større indsats for at de tager sig smukt ud. Vi møder flere katte end mennesker i byen, selv byens plads med rådhuset og kirken ligger helt øde.
Landsbyerne og vandet
Godt nok virker Bubión temmelig mennesketom, til gengæld er her adskillige kilder og springvand, som ligger drysset rundt på 16 steder i byen. Lyden fra de rindende kilder virker stærkt beroligende, og både roen og Alpujarras skønhed og originalitet får mig til at overveje, om jeg ikke bare skulle bosætte mig her og leve det enkle liv.
– Der er masser af kilder i alle landsbyerne. Vandet i kilderne kommer direkte fra bjergene, og her har landsbyernes beboere tappet rent kildevand i årevis, fortæller José.
Bubión har også masser af vaskekar med vandhaner og vaskebræt, som byens kvinder tidligere har brugt, når de vaskede tøj. I dag, hvor der er rindende vand i husene, vasker ingen tøj på de fælles vaskepladser eller henter vand. Man slukker højst tørsten med en tår vand fra hanen i varmt vejr.
Pampaneira er fuld af farver og liv
Vores sidste stop, landsbyen Pampaneira, er markant livligere end de to andre byer. Her bringes varer og vin til barer og caféer, hvor dagens første kunder allerede har bestilt de første kopper kaffe og dagens første øl og tapas, og par lokale turister møder deres vandreguide på byens lille turistkontor.
Også butiksfacaderne sprudler af liv med det væld af farvestrålende uldtæpper, der pryder dem. Langs den smalle hovedgade kan du zigzagge mellem caféer og restauranter og et væld af butikker, der sælger vævede tæpper, flettede stole og kurve, stoffer og garn.
På byens hovedgade ligger væveriet Taller Textil – Mercedes Carrascosa, og José synes, at vi skal se, hvordan Alpujarras berømte uldtæpper bliver til, så vi kigger indenfor.
Ved den store væv sidder en ung pige, der er ved at lære at håndtere garn og farver, så det bliver til et smukt tæppe. Væveriet tilbyder workshops til alle, der er interesserede i at teste deres evner indenfor en lokale kunsthåndværkertradition. Her er som oftest travlt, og da vi ikke har bestilt tid ved væven, må vi nøjes med at kigge.
– De vævede tæpper hedder jarapas, og ordet dækker over alle typer tæpper. De anvendes både som gulvtæpper og, som I har set, gardiner til at holde kulden ude. De er tykke og fremstilles både af uld, bomuld og syntetisk garn, og tæppernes store anvendlighed og mange funktioner gør, at håndværket har overlevet siden det 16. århundrede, fortæller José.
Indbyggerne i Alpujarra overtog de væve, som mauerne efterlod, da de blev forvist fra området. Mauerne havde brugt vævene til at fremstille silketæpper.
José tager os med videre ind i den velassorteret chokoladeforretning, Abuela ili Chocolates, hvor vi får lov til at smage de hjemmelavede herligheder, og jeg bliver da også fristet og køber en chokoladesouvenirs med hjem fra bjergene.
Efter en tur i chokoladehimmelen, siger vi farvel til José. Vi slutter af med en øl og tapas med lokal pølse, som er en af områdets specialiteter, på en en terrasse, hvor vi kan indånde lokallivet.
Sådan kommer du til Alpujarra
Alpujarra ligger mellem Granada og Almería. Den nemmeste måde at kommer dertil er i bil, men du kan også køre i bus eller tage på en guidet dagsudflugt.
I bil
Fra Granada: Der er ca. 72 km til Pampaneira i Alpujarra, og du skal køre via N-323 og derefter ad til Lanjaron. Fortsæt derefter ad A 4132.
Fra Almería: Fra Almeria til Pampaneira kører du ad A7 og A346.
I bus
Fra Granada: Busselskabet ALSA kører to gange dagligt fra Granada til Pampaneira og retur. Turen varer 2,5 timer. Tjek afgange og priser her.
Dagsudflugt
Guidet dagsudflugt med stop i Capileira, Bubión, Pampaneira samt Caratuñas, Pitres og Trevelez. Turen varer 8-10 timer og koster fra 320 kr. per person. Få mere information om turen, tjek datoer og priser og book her (reklamelink)
