Den Kongelige Andalusiske Rideskole i Jerez de la Frontera anses for at være verdens førende dressurskole. Elever kommer fra hele verden for at blive uddannet på skolen, ligesom turister valfarter dertil for at se de spanske fuldblodsheste danse.
Når den Kongelige Andalusiske Rideskole, Fundación Real Escuela Andaluza Del Arte Ecuestre (FREAAE), åbner dørerne og viser deres verdensberømte shows to gange om ugen er det forventningsfulde publikum lige så tryllebundet af showet, som de andalusiske fuldblodsheste og deres ryttere er koncentrerede.
Skolen fokuserer på at træne klassisk dressur og ”doma vaquera” (country-ridning). Det prestigefyldte arbejde med de andalusiske fuldblodsheste, der både besidder rytmisk sans, smidighed og opfindsomhed, har gjort skolen kendt for at kunne få deres heste til at ”danse”.
Det er helt ud i de små detaljers præcision, at heste og ryttere tryllebinder publikum med deres skarpt koreograferede show. Man kan høre en knappenål falde til jorden under showet. Når stilheden afbrydes er det af publikums kortvarige, men intense klapsalve af de enkelte indslag, der falder rytmisk og med pauser, som var publikum lige så indstuderede som heste og ryttere.
De andalusiske fuldblodsheste siges at have en bedre hukommelse end gennemsnittet af andre hesteracer, derfor kan de uddannes hurtigere og til større præcision. Skolens 20 professionelle ryttere, heraf én kvindelig, træner hver 8-10 heste om dagen fra kl. 7-14.
Stilsikre ryttere og heste
Udover at rytterne skal sørge for, at hestene optræder stilsikkert og præcist i showet, så er deres egen optræden koreograferet til mindste detalje. De unikke uniformer er ikke kun skabt til shows, men også tilpasset, så de er praktiske at arbejde i. Hestenes håndlavede hovedpynt er også både til show og arbejde og designet nøje tilpasset uniformernes.
Minder fra en svunden tid
I showet viser FRAAE også kørsel i vogne. Hestene er pyntet med klokker hvis lyd, i samklang med lyden af hove, skaber festlig musik, der bryder den højtidelige stemning, der ellers præger showet. Det leder os tilbage til en svunden tid, hvor gadelarm ikke eksisterede. Både heste og kusk nyder tydeligvis deres optræden, og det smitter af på publikum.
Hestevognskørsel er en del af den andalusiske tradition, og vognenes og hestenes farvede bånd og klokker er i den traditionelle andalusiske stil “Caleseras”.
FRAAE har 23 hestevogne, og mange af dem er stadig i brug. Det er ikke alle skolens elever, der bliver kuske. Et hold af eleverne udvælges til en toårig uddannelse i hestevognskørsel. Undervisningen varetages af to af skolens uddannede kuske, der træner elever og heste dagligt.
Backstage i pausen
Normalt kan publikum ikke komme backstage under showet, men jeg fik lov til at kigge med og hilse på rytterne i pausen, fordi jeg skulle skrive om skolen.
Det ovalformede rum bag ridehallen emmer af samme koncentration under pausen, som salen gør under showet. Heste varmes op, ryttere trækker afsides for at fokusere og forberede sig, men der bliver dog også tid til en hurtig snak og et par grin, der bryder den højtidelige stemning.
Tiden bliver udnyttet optimalt i de 15 minutters pause, der er under showet. Rutinerne synes lige så koreograferede som showet. Der vokses hove, og når der rutineret puttes sukkerknalder i hestenes munde, kvitterer de prompte ved at spytte en hestepære eller to ud af den anden ende. Den daglige træning og showene stiller så store krav til hestene, at de fodres fem gange om dagen, for at kunne have god energi til det krævende arbejde.
Cheftræner er den yderst dedikerede dressurrytter Rafael Soto, som også er olympisk sølvmedaljevinder. Selv om han også i pausen er dybt fokuseret på sit arbejde, stiller han gerne op til fotografering. Hans blanding af distanceret professionalisme og venlig åbenhed er kendtetegnende for hele skolen. Alle er åbne og imødekommende for besøgende, men samtidig formår de at bevare et intimt rum, hvor de uforstyrret kan arbejde.
Historiske vogne og uniformer på museet
Den Kongelige Andalusiske Rideskole har et tilknyttet museum, som ligger i et gammelt pakhus. Her kan du se forskellige udgaver af kuskenes arbejds-, galla og showuniformer, samt seletøj, bånd og klokker, som de har set ud gennem tiden.
På museet kan du også se de historiske vogne, som stadig er i brug. Nogle af de historiske vogne stammer helt tilbage fra 1730. Du kan også høre de historier, der er knyttet til de enkelte vognes tradition, seletøj og pynt.
Prominente gæster transporteres i hestevogn
De smukke heste, vognene og velklædte vognkuske er en naturlig del af bybilledet i Jerez, hvor alle lokale kender dem. Som turist kan du dog ikke få en køretur i en af de berømte vogne, det er kun forundt byens officielle gæster. Byrådet i Jerez råder over nogle af FREAAS hestevogne, som kører gæsterne på rundtur i byen, når byrådet er værter. Arrangementet er et tydeligt bevis på, at FRAAE er et af byens vigtigste vartegn, som de er stolte af at vise frem.
Fundación Real Escuela Andaluza del Arte Ecuestre
Av. Duque de Abrantes (vis på kort)
Jerez de la Frontera
Der er show hver tirsdag og torsdag samt udvalgte lørdage kl. 12. Det er en god ide at bestille billetter i forvejen.
Der er flere typer billetter, hvor du kan se show, besøge skolens hovedbygning, paladset, hvor der holdes kurser og receptioner, værksteder, stalde og museem samt få en rundvisning i staldene og se heste og ryttere træne.
Den kongelige andalusiske rideskole
- Real Escuela Andaluza del Arte Ecuestre blev anerkendt af daværende prins Juan Carlos med en prestigefyldt pris i 1973, kort efter kunne publikum for første gang se de andalusiske heste danse.
- I 1987 bliver kong Juan Carlos formand for bestyrelsen og skolen fik titel som ”Kongelig rideskole”.
- I staldene er der plads til 60 heste, og skolen har sin egen dyreklinik.
- Det tager 4 år at blive uddannet beridder på RAAE. Der optages 2 nye elever hvert år.
- RRAE holder kurser for både ryttere, vognkuske, seletøj- og sadelmagere og kliniske assistenter.
Powered by GetYourGuide
Flere tips til Jerez
Læs også om den årlige flamencofestival i Jerez samt guiden til sherrysmagning i byen.
