Den tredje udgave af Madrids designfestival var en skøn blanding af boligdesign, arkitektur og mode, og miljøet og historien var i centrum. Både spanske og internationale designere deltog på festivalen, der satte spot på fremtidens designtendenser.
Animeret lys glider over den vertikale have ved kunstmuseet Caixa Forum på Madrids museumsboulevard, Paseo del Prado, og skaber en illusion om insekter, der kryber over den naturlige, grønne mur.
Vi står en flok mennesker samlet en aften i mørket, hvor lyset i haven akkompagneres af lyden af fuglekvidder, knitrende blade, summende insekter og blidt, brusende flodvand, som kommer fra højtalerne på pladsen.
Videokunstinstallationen, med titlen Electric Green, er skabt til Madrid Design Festival 2020 af design- og arkitektstudiet, MAYICE, i samarbejde med Madrid Design Festivals hovedsponsor, MINI Electric. Den skal sætte fokus på vigtigheden af at bevare naturen i storbyen, så vi kan reducere CO2-forbruget.
Kunstværket er skabt med mindst muligt strøm- og materialeforbrug. Om dagen kan man lytte til naturlydende, som afspilles af MINI-elbilen, der holder på pladsen, og om aftenen slukkes alt lys på pladsen, så man også kan nyde lysshowet i murens have.
Bæredygtig kubebolig i tulipantræ
I den anden ende af byen står en otte meter høj træ-pavillon lyser op i mørket ved floden ved indgangen til parken Casa de Campo ved Madrid Rio. Pavillonen er skabt af amerikansk tulipatræ i Turen går videre til Madrids flod, hvor en række trækuber er samlet i et hus og lyser op i mørket i installationen MultiPly.
Pavillonen er kulstofneutral og skabt af amerikansk tulipantræ i et amerikansk samarbejde mellem Waugh Thistleton Architects-studiet, American Hardwood Export Council (AHEC) og ARUP som en reaktion på en af vor tids største udfordringer: Det voksende behov for flere boliger og det presserende behov for at løse problemerne med klimaforandringerne. Deres løsning er boliger i kubekombinationer i bæredygtige materialer.
Både børn og voksne synes, at det er sjovt at bestige de høje trappetrin og bevæge sig rundt i den labyrintformede pavillon. Kuberne overlapper hinanden og sammenflettes og skal få os til at reflektere over, hvordan vi designer vores huse og byer.
På rejse med spansk designikon
Den spanske arkitekt og designer, Patricia Urquiola, hører til blandt en af de største internationale designere, og hun har vundet adskillige priser for sit arbejde.
Designfestivalen i Madrid har i 2020 dedikeret et gigantisk område til en retrospektiv udstilling i kulturcentret, Fernán Gómez i Madrids Salamanca-kvarter til Patricia Urquiolas designarbejde. Udstillingen er inspireret af Salvador Dalí-maleriet Nature Morte Vivante og den har fokus på både industrielt design og håndværk og krydsfeltet mellem dem.
Patricia Urquiolas glæde for farver afspejles i hele udstillingen, ligesom hendes fokus på bæredygtighed er allestedsnærværende i hendes brug.
Den enorme udstilling rummer alt fra møbler, tæpper, badekar og billeder til vaser, krukker og kaffestel. Det meste er samlet i stillebens, inspireret af Dalís værk, og vi kommer gennem både koncepter, projekter, spørgsmål om køn og forurening brugen af genbrugsmaterialer.
Udstillingen viser, hvor kreativt Urquiola, der nu bor og arbejder i Milano, former og bruger materialer – og ikke mindst – giver genbrugsmaterialerne et frisk look.
Spansk kulturhistorie i avantgarde-mode
I Madrids kulturcenter, Conde Duque, har den Madridbaserede modebrand, OTEYZA, inviteret til et minimodeshow med titlen Forma pasajera del viento (forbigående vindforme) i et univers med prismeformede, hvide skærme. Showet er en konstant dialog med vinden, hvor aktive og passive former portrætteres og konvergeres i en konstant opløsning mellem rum og form.
– Vi skaber avantgarde-mode i luksusmaterialer med referencer til den spanske kulturhistorie, siger Paul García de Oteyza, der sammen med Caterina Pañeda er designerne bag OTEYZA.
Det skræddersyede tøj er på én gang klassisk i sine tydelige referencer til spansk mode- og kulturhistorie og super moderne i sine nyfortolkninger. OTEYZA designer fortrinsvis tøj til mænd, som modebevidste kvinder også gerne tager på, ligesom de skræddesyr tøj til begge køn. Tøjet skabes i luksusmaterialer som egyptisk bomuld, uld, silke samt tweed.
OTEYZA hører blandt de mest hippe designere i Spanien lige nu og værd at holde øje med.
I 2018 blev OTEYZA tildelt prisen National Fashion Award, og den internationale modebranche fik øjnene op for det spanske brand til modeshowet i Madrid i 2019. Showet blev danset i moderne flamenco af balletdansere fra Den Spanske Nationalballet, og det er det mest sete modeshow på de sociale medier nogensinde.
En tur i kultbiografen
Turen gik også forbi biografen, Sala Equis, i Madrids La Latina-kvarter, som se senere år har fået kultstatus. Sala Equis ligger i en historisk bygning, der engang husede Madrids sidste pornobiograf.
I dag er biografen blev renoveret med respekt for dens smukke arkitektur, og i indretningen er der også stærke referencer til tiden som pornobiograf.
I biografsalen sidder man stadig i røde plyssæder, omgivet af røde plysvægge. I baren er der “lummer” stemning med røde og gule neonlys og i gangen hænger der gamle pornofilmplakater.
Den historiske indretning kombineres med rå vægge, store palmer, bænke og strandstole i den store bar, hvor der vises gratis film på det store lærred. I weekenderne afholdes der ofte koncerter, og det er et hipt sted at mødes til en drink.
Vil du have flere designtips? Så læs også hvilke andre spanske designere, du skal holde øje med her
Madrid Design Festival
- Madrid Design Festival afholdes hvert år i februar.
- Festivalen har over 200 aktiviteter, fortrinsvis udstillinger, installationer, ligesom der uddeles en række priser hvert år.
- Madrid Design Festival blev afholdt første gang i 2017
- Bag festivalen står La Fabrica, som er kulturarrangør og kunstbogforlægger.
Rejsen til Madrid Design Festival
- Der afgår direkte fly dagligt fra København til Madrid. Rejsen varer ca. 3,5 timer. Tjek afgange og priser her (reklamelink)
- Jeg bor altid på designhotellet Only You Atocha, når jeg er på designfestival i Madrid. Hotellet ligger centralt, lige ved siden af Madrids hovedbanegård, hvortil lufthavnsbussen kører. Værelserne er lækre, og jeg glæder mig til morgenmaden hver dag.
Du kan læse min vurdering af Only You Atocha og finde flere tips til hoteller i Madrids centrum her