Gazpacho er en andalusisk suppe, som spises kold. Farven kan variere fra orange til rød, afhængigt af hvor modne tomaterne er. Gazpacho er velsmagende og nem at lave.
Gazpacho egner sig godt som en ret til tapasbordet på alle tider af året eller som en forret eller selvstændig ret på en varm sommerdag, hvor den slukker tørsten godt. Her får du en nem opskrift på gazpacho fra kogebogen “Tapas – klassiske spanske opskrifter” af Per H. Jacobsen.
Opskrift på gazpacho
Ingredienser
8 tomater
1/2 rødløg
1 rød peber
1 fed hvidløg
1/4 agurk
1 tsk spidskommen
5 spsk sherryeddike
1 skive brød
1 glas vand
10 spsk olivenolie
salt
isterninger
Sådan gør du
Vask og hak grøntsagerne, og kom dem i en foodprocessor eller blender. Gem lidt finthakket rød peber og agurk til pynt. Tilsæt spidskommen, sherryeddike, brød, olivenolie og 2 dl vand. Tilsæt lidt salt og blend indtil den kolde suppe er glat. Smag på den, og tilsæt evt. mere salt. Hvis du vil have din gazpacho helt uden små grøntsagsstykker, kan du sigte den.
Server din gazpacho i små glas med et par isterninger i, og pynt med stykker af rød og grøn peber, agurk og friske krydderurter samt et par dråber olivenolie.
Gazpacho smager endnu bedre, hvis den tilberedes på forhånd. Hvis du vil si den før servering, skal du vente til lige inden, da smagen vil være meget mere intens, hvis den har stået natten over med alle grøntsagsstykkerne i.