Oviedos centrum er et udendørs kunstmuseum, overdrysset med skulpturer. Her kan du bl.a. møde alt fra filminstruktøren Woody Allen og en berømt popsanger til en herreløs hund til en gigantisk røv. Og så får du et anderledes indblik i Oviedos vigtige personligheder.
Foto: Christian Grønne
I centrum af den asturiske hovedstad, prydes gader og pladser af skulpturer i alverdens former og størrelser og tæller alt fra klassiske til ultramoderne. Her er over hundrede skulpturer. De fleste forestiller personligheder eller figurer, der har haft en særlig betydning for Oviedo.
Ideen om at overdrysse Oviedo med skulpturer blev iværksat af byrådet i slutningen af 1990’erne, fordi man gerne ville skabe et frilandsmuseum til byens borgere. De fleste af Oviedos skulpturer er skabt af lokale kunstnere.
1 Hils på Woody Allen
Den berømte filminstruktør Woody Allen har et særligt forhold til Oviedo, og flere af byens gader og bygninger har spillet en rolle i hans film Vicky, Cristina Barcelona (2008). I filmen inviterer hovedpersonen, Juan (Javier Bardem), Vicky (Rebecca Hall) og Cristina (Scarlett Johansson) til Asturien for at vise dem sin hjemegn – og forføre dem.
Woody Allen vender tilbage til Oviedo igen og igen, hvor han bor på Eurostars Hotel De La Reconquista.
I 2002 modtog Woody Allen ’Príncipe de Asturias’-prisen for sin kunst, og i 2003 opførte byen sågar en bronzeskulptur af ham. Den står på en sidegade til byens store shoppinggade, Uria.
Ved skulpturen er en plade med et citat, som Allen har sagt om byen:
“Oviedo er en lækker by, eksotisk, smuk, ren, behagelig, rolig og fodgængervenlig, som om den ikke hører til denne verden, som om den ikke eksisterede… Oviedo er som et eventyr”
Monumento a Woody Allen, Calle Milicias Nacionales 1
2 Mød den frække tegneseriefigur
I Oviedos mest besøgte bypark, San Francisco, sidder den skælmsk smilende tegneseriefigur Mafalda i sin røde kjole på en bænk overfor parkens andedam. Parken ligger tæt på gaden med Woody Allen-figuren, og han og Mafalda, er de to mest besøgte skulpturer i byen.
De fleste spanske børn kender og elsker Mafalda, som er en argentinsk tegneserie, skabt af Quino (1932-2020) i 1964, som han udviklede i en årerække.
Mafalda var fire år, da tegneserien begyndte, og hun var fra begyndelsen altid optaget af verdens begivenheder, som hun så på med stor bekymring. Hun stillede masser – og ofte upassende – spørgsmål til de voksne om sociale normer, kvinders rettigheder og politik. Trods sin pessimisme var hun humoristisk og havde en urokkelig tro på, at der kunne blive fred og orden i verden.
Skulpturen er skabt af den argentinske billedhugger Pablo Irrgang i 2014, og den er lavet i ler, dækket med glasfiber og harpiks. Samme år blev Quino tildelt prisen Príncipe de Asturias.
Mafalda, San Francisco Park
3 Portrætfotografen
Ved indgangen til San Francisco Park, på Avenida de Italia, mod Uría-gaden, står en anden skulptur, som også er elsket af børn, fordi de kan klatre på den. La Torera (tyrefægteren) forestiller fotografen Josefa Carril i naturlig størrelse med sit kamera, stativ, en spand vand, en stol og en lille legetøjshest.
Josefa Carril var en populær fotograf, som boedei Oviedo, og som, sammen med sin mand Antonio Hernández, fotograferede byens borgerskab på netop dette sted i parken. Josefas hest, som var lavet i pap, skulle beskæftige børnene, mens hun lavede sine portrætter.
Navnet “tyrefægter” henviser til de typsike flade ballarinasko (manoletinas), som hun gik med, og som ligner dem tyrefægterne har på, når de træder ind i arenaen.
Skulpturen er lavet af Mauro Álvarez Fernández i 2002.
La Torera, San Francisco Park
4 Oviedos elskede hund Rufo
El Perro de Oviedo (Oviedos hund) skiller sig ud fra mængden af Oviedos skulpturer, fordi knytter sig en særlig historie til hunden.
Rufus, som var en krydsning af en schæfer og en mastiff, dukkede op i San Francisco-parken i 1988, da han blot var en hvalp. Han var herreløs, men fik hurtigt charmet sig ind på byens borgere, som sørgede for, at han fik masser af kærlighed og mad.
På et tidspunkt indfangede kommunen Rufus, fordi de ikke ville have ham til at rende rundt i gaderne. Det medførte store protester fra borgerne, så det endte med, at kommunen fik Rufus vaccineret, givet ormekur for, at han igen kunne slippes løs.
Rufus blev en del af byens mange fester og begivenheder, hvor han altid dukkede op. Han sov i byens porte. Han nåede også at blive både far og bedstefar, inden han på sine gamle dage kom på internat, hvor han blev plejet til sin død i 1997.
Skulpturen af Rufus er blevet til med donationer fra foreningen “Rufus’ venner” for at ære byens hjemløse hunde. Den er skabt i 2015 af billedhuggeren Sara Iglesias Poli. Du kan hilse på Rufus i gaden Dr. Casal, som ligger tæt på San Francisco-parken.
Rufo, El perro de Oviedo, Calle Dr. Casal 3
5 Regenten træder ud af romanen
På pladsen foran Oviedos katedral er en bronzeskulptur, der forestiller den spanske, betydningsfulde romanfigur, Ana Ozores, også kendt som La Regenta (regenten), blevet en del af de lokales hverdag og flittigt Instagrammet af turister.
Karakteren Ana Ozores optræder i romanen La Regenta fra 1884 af den spanske forfatter Leopoldo García-Alas y Ureña. Bogen, der er blevt en vigtig del af den spanske litteraturhistorie, behandler gennem hovedpersonen temaer som kærlighed, religion og sociale normer. Romanen foregår i den fiktive by Vetusta, som er inspireret af Oviedo, og derfor særlig betydningsfuld for byen.
Kunstneren Mauro Álvarez Fernández skildrer en tænkende Ana Ozores i den næsten to meter høje og 200 kg tunge skulptur fra 1997.
La Regenta, Plaza de la Catedral
6 Malkepigen og æslet
I hjertet af Oviedo ligger den instagramværdige plads Trascorrales, omkranset af farvestrålende huse med restauranter i stueetagen. De lokale kalder pladsen Plaza de la Burra (æselpladsen) med henvisning til en af byens mest elskede bronzeskulpturer, La Lechera (malkepigen), som børn elsker at lege på.
Kunstneren Manuel Garcia Linares har skabt en gammeldags klædt malkepige med sit æsel, der lastet med tunge mælkejunger og forbenene bundet drikker vand af en spand. Værket fra 1996 er en hyldest til de kvinder, der indtil 1970’erne kom til byen med deres æsler for at sælge mælk.
La Lechera, Plaza de Trascorrales
7 Fiskerpigen
I et andet hjørne af Plaza de Trascorrales, lige overfor den ovale bygning, står en anden skulptur Pescadera (fiskehandleren), som er skabt i bronze af den lokale kunstner Sebastian Miranda i 2005.
Skulpturen forestiller en siddende, ung kvinde, der har en spand fisk ved sine ben. Nogle af fiskene er “sprunget” ud af spanden, hvilket illustrerer, at fiskene, som blev handlet var friske og nyfangede.
Den ovale bygning overfor husede engang byens fiskemarked, så det er ikke tilfældigt, at skulpturen er placeret netop her.
Pescadera, Plaza de Trascorrales
8 Sælgerne på markedspladsen
Las Vendedoras del Fontán (på dansk: sælgerne på Fontán) er endnu en af de skulpturer i Oviedo, som forestiller nogle af byens historiske mange handlende. Den forestiller to kvinder, der er taget fra landet ind til Oviedo med deres keramik og husholdningsartikler, for at sælge dem på marked.
Skulpturen er fra 1996 og udført i bronze af kunstneren Amado González Hevia. Den står på Plaza Plaza Daoíz y Velarde, som støder op til Plaza del Fontán. Begge pladser har gennem generationer huset byens markeder. I dag afholdes her markeder torsdage og søndage.
Oplægget til skulpturen fandt billedhuggeren i et gammelt fotografi. Den ene kvinde sad og røg på fotoet, men den detalje blev ændret til at hun har en krukke i sine hænder.
Las Vendedoras del Fontán, Plaza Daoíz y Velarde
9 Ung kvinder der læser
Under lygtepælen, der oplyser hovedindgangen til Campoeamor-teatret, går en ung kvinde fordybet i en bog, som hun holder i sine hænder. I den anden hånd holder hun en mappe.
Hun er fraværende og udtrykker både ro, alvor og noget drømmende. Nogle hævder, at hun fremstår romantisk og mere drømmeagtig end realistisk.
Skulpturen af den unge kvinde hedder Esperanza Caminando (håber at gå) og er skabt af Julio López Hernández i 1998. Nogle mener, at den er en henvisning, at Oviedo er en universitetsby.
Esperanza caminando, CallePelayo, foran Teatro Campoamor
10 En god røv
Lige ved siden af teatret Campoeamor troner Oviedos største røv i form af skulpturen Culis Monumentalibus, også kaldet El Culo (røven). Den fire meter høje skulptur er skabt i sort bronzemørtel af kunstneren Eduardo Úrculo i 2001.
Symbolsk rummer den mere, end den numse med ben, øjet først fanger. Ser man skulpturen fra en anden vinkel, viser den sig nemlig at afbilde to posterior, ryg mod ryg. Ùrculo havde en særlig passion for at male æsler, så det mener mange, var kunstnerens emne.
Skulpturen er skabt af sort mørtelbronze og vejer over 900 kilo.
Culis Monumentalibus, Calle Pelayo
11 Hyldest til mødre
Tæt på Campoamor-teatret finder du også den store moderskabsskulptur, La Maternidad, som frodigt troner på den livlige Escandalera-plads. Skulpturen forestiller en nøgen, frodig kvinde med sin nøgne søn på skødet.
La Maternidad er en af de mest populære skulpturer i Oviedo blandt de lokale, som også kalder den La Gorda (den fede). Det er ikke usandsynligt at høre følgende sætninge på gaden: “Vi mødes ved den fede”.
Den frodige og sensuelle skulptur er en hyldest til moderskabet og skabt af kunstneren Fernando Botero i 1989. Den flyttede dog først til Plaza Escandalera i 1996. Skulpturen er to en halv meter høj og vejer 800 kg.
La Maternidad, Plaza Escandalera 17
12 Den mystiske rejsende
På Plaza de Porlier står en mystisk mand med hat ved siden af sine medbragte kufferter, taske og paraply. Han er iført lang frakke, hat, moustache og et mystisk blik, der rettet mod byens katedral. Han ligner en, der er trådt ud af en film noir.
Skulpturen forestiller Williams B Arrensberg, som var ven til kunstneren Eduardo Úrculo. Den har titlen El regreso de Williams B. Arrensberg (Williams B. Arrensbergs tilbagevenden), men kaldes også Den rejsende.
Hvad historien bag Arrensberg og hvor han rejste og vendte tilbage, vides ikke, men skulpturen fra 1993 hører blandt de mest populære i byen.
El regreso de Williams B. Arrensberg / El viajero, Plaza de Porlier
13 Tino Casal
Når man slentrer ned ad Oviedos shoppinggade Palacio Valdés, støder man ind i den ikoniske, lokal popsanger Tino Casal (1950-91), hvis borgerlige navn var José Celestino Casal Álvarez .
Tino Casal var, ud over at være en af Spaniens mest berømte popsangere i 1980’erne, kendt for sine iøjenfaldende kostumer og sceneshows. Han var også aktivt medlem af kulturbevægelsen La Movida Madrileña sammen med bl.a. Pedro Almodovar.
Tino Casal har både skrevet og produceret musik inden for genrerne pop, glamrock og heavy metal, og han har vundet flere priser for sin musik. Senere begyndte han også at male. Han døde som kun 41-årig i en trafikulykke.
Anselmo Iglesias Poli har i den 1,97 meter høje skulptur fra 2019 genskabt Tino Casal med en af sine ikoniske hatte samt handsker. Oviedos skulptur af Casal blev finansieret af bl.a. musikere via indtægter fra koncerter.
Tino Casal, Calle Palacio Valdés 15
14 Demonstrative kvinder og mænd
På Plaza del Carbayón troner syv nøgne kvinder og mænd på række, mens de vender deres androgyne ansigter i forskellige retninger. Monumento a la Concordia, også kaldet Cabeza de manifestación (demonstrationsleder) skildrer mennesker, der vender hovedet væk i protest.
Skulpturen er lavet af den Madrid-fødte kunstner Esperanza d’Ors i 1997. Den står foran Teatro Campoamor, hvor prisen Príncipe de Asturias uddeles hvert år.
Monumento a la concordia, Plza del Carbayón
Flere rejsetips til Oviedo
Find inspiration til flere oplevelser i den store rejseguide til Oviedo.
Læs også guiden til de bedste hoteller i Oviedo.
