I naturparken Las Lagunas de la Mata y Torrevieja ligger Torreviejas lyserøde saltsø, der ikke blot er et smukt syn, men også af stor betydning for byen. I generationer har den lyserøde sø præget livet for Torreviejas indbyggere, naturen og vinen.
Allerede fra hovedvejen ind til Torrevieja kan jeg spotte de gigantiske saltbjerge, som ligger side om side langs bredden af den lyserøde saltsø (Laguna Rosa) i naturparken Las Lagunas de la Mata y Torrevieja.
Jeg er taget til den spanske Østkyst for at dykke ned i historien om de hvide saltkorn, som udvindes fra den lyserøde sø, der siden romertiden har haft stor betydning for Torrevieja.
Jeg er dog slemt skuffet, da jeg ser søen for første gang. For fra vejen syner den slet ikke lyserød, men blå. Det skyldes dels, at jeg ser den fra afstand, hvor jeg kan se himmelen spejle sig i søen. Også regnvejr kan ændre søens farve, som ændrer sig fra svag rosa til dyb pink og brunlilla afhængigt at lyset.
Det lyserøde vand skvulper, og det meget salt danner lange hvide spor i vandet. Jeg er begejstret for, at jeg nu kan konstatere at søen ER lyserød.
– Søens lyserøde farves skyldes mikroorganismerne arkæer og mikroalgerne dunaliella, fortæller Luis Diez, der er projektleder på saltfabrikken Salinas. Jeg sidder sammen med Luis i en motorbåd. Han har inviteret mig med på en rundtur på den 1400 hektar store saltsø, for at give mig indsigt i saltfabrikkens arbejde.
Siden romertiden har de hvide saltkorn, som kommer fra søen, haft stor betydning for Torrevieja.
– Vi udvinder over 600.000 tons salt om året, og det er den største produktion i Europa. Omkring 50% eksporteres til Europa (især Danmark og Norge) samt USA. Størstedelen af saltet bruges til saltning af veje (i bl.a lufthavne) og i industrien, fortæller Luis.
Tårnhøje saltbjerge troner i Torrevieja
Der er fantastisk udsigt til Torrevieja, og kun lyden fra motorbåden forstyrrer stilheden her midt på søen. En gigantisk GPS-styret, tanklignende maskine benytter et stort blad, der skiller saltet fra leret på søbunden til at samle salt op. Derefter læsses saltet på pramme, som af en slæbebåd sejles ind i en stor hal, hvor saltet læsses af og renses.
Saltet bliver centrifugeret, inden det stables i op til 20 meter høje saltbjerge på land.
– Saltet stables i pyramideformede bjerge, som beskytter mod vejret, da regnvandet glider af. Inden saltet pakkes, sorteres det i vådt og tørt salt samt efter størrelse, da varianterne bruges til forskellige formål, siger Luis, inden vi skilles foran lagerhallerne, der ligger tæt på saltbjergene.
Det er ikke muligt for turister at sejle på Laguna Rosa, da søen er en arbejdsplads, men du kan komme ud og se søen og saltbjergene med et lille turisttog, som kører fra Paseo de la Libertad i Torrevieja flere gange dagligt. Billetter kan købes på toget. Læs mere her.
Sø med helbredende egenskaber
Den lyserøde sø siges at have helbredende egenskaber, hvilket lokker mange turister og lokale til, som ikke kan dy sig for at hoppe i søen, selv om det er forbudt at bade, da området er privat. Dog er der en offentlig indgang ved boligområdet, Calle Sol, hvor jeg, sammen med nogle lokale, kan gå tur langs søen med kig til saltbjergene på den anden side af søen.
Blå sø med vigtig funktion
I La Mata-området i naturparken ligger også en blå sø (Laguna Azul), tæt på den lyserøde, men som kun er halvt så stor. Her møder jeg guiden, Sakari Aukee, og vi hopper op på mountainbikes og kører langs den blå sø, der også har stor betydning for saltindustrien.
– Saltet ledes fra havet, via en kanal, ind i den blå sø og derefter videre til den lyserøde sø. Undervejs fordamper vandet, så saltindholdet stiger fra 30 gram natriumchlorid per liter, når det ledes fra havet til 300 gram per liter i den lyserøde sø. Du kan se saltet ligger under skummet der i søkanten, siger Sakari, da vi står ved et af de mange udsigtspunkter, hvor man får fantastisk udsigt over søen, byen og bjergene i baggrunden.
På turen langs den blå saltsø møder vi mange andre cyklister og også flere til hest. Området er fantastisk til udflugter på to hjul eller fire ben, for man kan både få god motion, nyde udsigterne og spotte fugle som flamingoer, hejrer, nakkedykkere, terner og andre vandlevende trækfugle.
I naturparken, ved den blå sø, ligger der et lille informationscenter, hvor du kan få overblik over parken samt information om søerne, saltet, flora og fauna.
Book tur på elcykel omkring den lyserøde og blå sø her (reklamelink)
Torreviejas vinproduktion påvirkes af saltet
Efter cykelturen møder jeg Hilarión Peyaudé, som er medejer af vingården, Sopla Levante. Han har inviteret mig vinsmagning på gårdens over 100 år gamle vinmarker, som ligger langs den blå sø. Jeg bemærker straks at vinbladene er brune og visne i kanterne.
– Bladene ser brændte ud, fordi vinden fra søen indeholder salt. Saltet trænger ind i druerne og giver vinene personlighed, fortæller Hilarión.
Sopla Levante er et ungt projekt, der producerer naturvine. Hilarión fortæller, at fermenteringen af Sopla Levantes vin starter på vinmarkerne i lerkrukker, efter gammel metode, hvorefter processen fortsætter på vingården.
Herefter serverer han smagsprøver på to af vingårdens seks vine, Blanco og La Horca, hvori merseguera-druen spiller hovedrollen. Den første har en frisk og salt smag med syrlig citrus, krydret med honning og hvid peber. La Horca, som er blandet med moscatel, har en kraftigere salt- og citrussmag og en dyb krydret smag af urter.
– Mikroklimaet er unik her, fordi det er det mest tørre område i Europa, og sammen med saltkomplekset gør det vinene til noget helt særligt, hævder Hilarión
Sopla Levante arrangerer vinsmagninger på deres vinmarker i naturparken, hvis man er en gruppe på mindst fire personer. Læs mere og book vinsmagning.
Dyk ned i saltarbejdernes historie
Først i 1803 blev saltproduktionen industrialiseret i Torrevieja. Før da foregik hele saltproduktionen ved håndkraft, og det var et hårdt fysisk, manuelt arbejde at være saltarbejder. Saltet blev samlet op, slæbt til bådene i store sække og lastet med håndkraft.
På det lille Museo del Mar y de la Sal (hav- og saltmuseum) i Torreviejas centrum, dokumenterer gamle fotografier og objekter som redskaber og en model af et saltlager tiden, før maskiner overtog arbejdet. Nogle mænd stod i vandet og samlede saltet op, mens andre lastede det på vogne, som blev kørt til havnen, hvor andre igen lastede saltet på både.
I glasmontre står skrøbelige modelskibe, overdækket med salt, som kunstnere skabte, når de besøgte byen.
Jeg slutter på havnen, hvor et saltlager fra 1717 stadig står intakt. Ved siden af saltlageret er en gammel træbro fra 1898. Herfra sejlede sømænd salt til bl.a. Cuba. Fra Cuba bragte sømændene cigarer og Habanera-sange med hjem. I dag er sangene symbol for Torrevieja, og hvert år afholdes der sangfestival i saltlagret.
Bag den kan jeg skimte de store moderne tankskibe, der i dag transporterer saltet videre ud i verden.
