Stegte auberginer med honning (berenjenas a la miel) er en enkel, spansk ret, som smager skønt på tapasbordet. De er knasende sprøde og ikke så svære at lave, som de ser ud til.
Opskrift på stegte auberginer med honning
Ingredienser:
1 aubergine
4 spsk mørk sirup
1 spsk honning
1 kvist timian
mel
salt
olie
Sådan gør du
Skær auberginen i 3 mm tynde skiver. Vend aubergineskiverne i mel og steg dem i rigelig olie på en pande ved middel varme indtil de er gyldne. Hæld væden fra, tilsæt lidt salt og lad dem hvile.
Opvarm siruppen, tilsæt honning, 1 kvist timian og bland lidt vand i, indtil det får en sirupsagtig konsistens og kog det ind. Anret auberginerne og hæld siruppen over.
Opskriften er fra chefkokken på Bar Cañete i Barcelona, som er en af mine favoritter blandt tapasbarer i byen
Prøv også den lækre hummer- og havtaskegryde samt paella med knurhane fra samme kokketeam.